Education and training services | Tenderlake

Education and training services

Contract Value:
DKK 54M - 54M
Notice Type:
Contract Notice
Published Date:
16 May 2018
Closing Date:
20 June 2018
Location(s):
DK DANMARK (DK Denmark/DANMARK)
Description:

Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning er del af UVM’s forsøgsprogram for obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen, der gennemføres i perioden 2018-2021. Formålet med forsøget er at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen.

Forsøget skal evaluere de tre modeller - teknologiforståelse som selvstændigt fag, teknologiforståelse integreret i fag og en kombination af de to.

Der skal gennemføres forsøg med teknologiforståelse som selvstændigt fag, og som integreret element i de syv fag - dansk, matematik, natur/teknologi, fysik/kemi, billedkunst, håndværk og design og samfundsfag. Den udbudte opgave omfatter forundersøgelse, udvælgelse af deltagere til forsøget, udvikling af undervisningsforløb og -materialer, kompetenceudviklingsaktiviteter, implementeringsstøtte/afprøvning, kapacitetsopbygning, evaluering, formidling og adm. af skoledeltagelse.



Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning er et projekt i Undervisningsministeriets forsøgsprogram for obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen, der gennemføres i perioden 2018-2021. Forsøgsprogrammet har 2 formål:

1) At skabe et videns- og erfaringsbaseret grundlag for en politisk beslutning om indførelse af teknologiforståelse som faglighed i folkeskolens obligatoriske undervisning;

2) At opbygge kapacitet og kompetencer til at arbejde med og undervise i teknologiforståelse i sektoren (lærere, skoler, kommuner samt uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner for lærere og pædagoger) forud for evt. politisk beslutning om permanent indførelse af teknologiforståelse, så implementeringsparatheden øges.

Formålet med det udbudte forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning er at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen, så alle elever lærer at forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den.

Der er nedsat en ekspertskrivegruppe, der udvikler Fælles Mål for teknologiforståelse og definerer denne faglighed i folkeskolen. I kommissoriet er der anvist følgende områder, som teknologiforståelse kan beskæftige sig med:

— Teknologiens og automatiseringens betydning i samfundet, herunder forståelse for sikkerhed, etik og konsekvenser ved digitale teknologier,

— Computational thinking (informatik) som vidensområde, herunder grundlæggende viden om netværk, algoritmer, programmering, logisk og algoritmisk tænkning, abstraktion og mønstergenkendelse, datamodellering samt test og afprøvning,

— Iterativ designproces i en vekselvirkning mellem at forstå den verden, som der designes til og de digitale teknologier, der designes med,

— Kompleks problemløsning, hvor børn gennem forståelse for designprocesser skaber nye løsninger meddigitale teknologier og lærer at argumentere for deres relevans.

Forsøget skal evaluere tre modeller, henholdsvis:

1) Teknologiforståelse som selvstændigt fag;

2) Teknologiforståelse integreret i fagene;

3) En kombination af 1) og 2).

Der skal gennemføres forsøg på ca. 40-50 skoler. Nogle skoler skal afprøve teknologiforståelse som selvstændigt fag i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen, mens andre skal afprøve teknologiforståelse integreret i følgende syv fag i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen:

— Dansk,

— Matematik,

— Natur/teknologi,

— Fysik/kemi,

— Billedkunst,

— Håndværk og design,

— Samfundsfag.

Den udbudte opgave indeholder følgende delopgaver, der skal løses af leverandøren:

1) Forundersøgelse om undervisning i teknologiforståelse;

2) Udvælgelse af deltagere til forsøget;

3) Udvikling af undervisningsforløb og undervisningsmateriale;

4) Udvikling af kompetenceudviklingsaktiviteter for pædagogiske medarbejdere;

5) Forsøgsfase: Implementeringsstøtte og afprøvning af undervisning i teknologiforståelse;

6) Kapacitetsopbygning;

7) Evaluering af forsøget;

8) Formidling af viden og resultater fra forsøget;

9) Administration af skolernes deltagelse i forsøget.

Download full details as .pdf
The Buyer:
Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
CPV Code(s):
80000000 - Education and training services