Opgaven omfatter bygherrerådgivning ifm. realisering af en helhedsplan for Birkeparken med renovering og
ombygning af 249 boliger, etablering af nye ankomstområder, nye portgennemgange mv, samt renovering og
nyetablering af udearealer samt nedrivning af 200 almene familieboliger og erhvervslokaler.
Bruttoetagearealet (BBR) er i alt ca. 40.500 m2, ekskl. kælderarealer.
Byggeriet skal DGNB-certificeres til minimum DGNB-sølv, og skal som minimum opfylde kravene i BR18.
Den vindende tilbudsgiver skal bistå med bygherrerådgivning omfattende rådgivning under såvel
udbudsprocessen for totalentreprisen som under hele byggeprojektet.
Opgaven vedrører bygherrerådgivning ifm. FABs realisering af helhedsplan for Birkeparken, afd. 16.
Birkeparken er beliggende som en del af Odense-bydelen Vollsmose, hvorfor afdelingen er underlagt
udviklingsplanen for Vollsmose. Entreprisen vil blive udbudt som en totalentreprise i selvstændigt udbudt og vil
blive baseret på et omfattende projektforslag, som Ordregiver har fået udarbejdet med henblik på ombygning,
nedrivning og renovering af Birkeparken. I projektforslaget er der lagt særligt vægt på, at det færdige byggeri får
et moderne og smukt udseende, udført i en god kvalitet, således at Birkeparken i fremtiden bevarer sin værdi
samtidig med, at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne begrænses.
Byggeriet omfatter bl.a. ny indretning, etablering af nye køkkener og badeværelser, montering af nye døre
og vinduer, renovering af facader, montering af nye facader, nedbrydning, etablering af nye trappe- og
elevatortårne, etablering af nye fællesarealer, etablering af nye ventilationsanlæg og nye installationer i
bygninger og terræn samt nye udearealer.
Der henvises endvidere til bilag 1 til kontrakten for yderligere.