Lolland Kommune ønsker at opføre en ny børneinstitution i Nakskov. Nærværende udbud omfatter således projektering samt opfølgning på udførelse af ny børneinstitution herunder udearealer i henhold til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab 2018 med bygherrens afvigelser, tilføjelser, ændringer og præciseringer.
Samlet areal af bygningen er ca. 1.000 m2, samt ca. 9.000 m2 udearealer inkl. legeområde og parkeringsareal.
Ordregiver har udarbejdet byggeprogram med de ønsker og krav som stilles til bebyggelsen. Totalrådgiveren overtager materialet og har herefter det fulde ansvar for projektet.
Lolland Kommune agter at indgå aftale med en totalrådgiver omfattende arkitekt-, ingeniør- og landskabsarkitektkompetencer om totalrådgivning i forbindelse med projektering samt opfølgning på udførelse af ovenstående daginstitution i henhold til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab 2018 med bygherrens afvigelser, tilføjelser, ændringer og præciseringer.
Udbud af entrepriser skal ske i fagentrepriser. De samlede håndværkerudgifter forventes at andrage ca. 22,3 mio. kr.