Ordregiver udbyder en kontrakt om levering af én komplet mobil scanner til toldkontrol af post- og kurerforsendelser. Den mobile scanner skal bestå af et typegodkendt standardkøretøj, der indrettes med indbygget scanner med Dual View røntgenteknologi med tilhørende operatørplads/kontormiljø, værktøjsrum mv. Udbuddet omfatter desuden en Serviceaftale for scanneren gældende i garantiperioden på 2 år.
Ordregiver udbyder en kontrakt om levering af én komplet mobil scanner til toldkontrol af post- og kurerforsendelser.
Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling, og indledes med prækvalifikation af maksimalt 5 ansøgere, der bliver inviteret til at afgive indledende tilbud og deltage i en forhandlingsfase. Efter forhandlingsfasen bliver Tilbudsgivere anmodet om at afgive endeligt tilbud, der bliver evalueret i overensstemmelse de i udbudsbetingelserne anførte kriterier for tildeling af Kontrakt.
Den mobile scanner skal bestå af et typegodkendt standardkøretøj, der indrettes med indbygget scanner med Dual View røntgenteknologi med tilhørende operatørplads/kontormiljø, værktøjsrum mv. Den mobile scanner skal ved toldkontrol anvendes til at afdække, om der i post- og kurerforsendelser i forskellige størrelser er skjult narkotika (både i fast og flydende form), våben, medicin, doping, CITES effekter, valuta, planter, smykker af ædelmetaller, cigaretter eller andre tobaksvarer, eller andre varer. Kontrakten omfatter levering af én mobil scanner inklusive opbygning, klargøring og herefter supplerende rustbeskyttelse, test, indregistrering på danske nummerplader samt instruktion/uddannelse af Ordregivers medarbejdere i betjening og brug af den mobile scanner. Udbuddet omfatter desuden en Serviceaftale for scanneren gældende i garantiperioden på 2 år.