Sewage, refuse, cleaning and environmental services | Tenderlake

Sewage, refuse, cleaning and environmental services

Contract Value:
DKK 4M - 4M
Notice Type:
Contract award notice
Published Date:
03 May 2021
Closing Date:
Location(s):
DK DANMARK (DK Denmark/DANMARK)
Description:
Udbud vedrørende levering af rengøringsydelser og vinduespolering 2021-2024

Udbuddet omhandler rengøring og vinduespolering af alle Aalborg Forsynings administrationsbygninger mv. fordelt på ca. 30 lokationer beliggende i Aalborg Kommune. Aalborg Forsyning udgøres af en række forsyningsvirksomheder ejet af Aalborg Kommune, hvoraf 6 aktieselskaber og en kommunal virksomhed vil være kontraktparter.

Kontrakten opdeles ikke, da man ved at indgå én samlet kontrakt minimerer de administrative omkostninger og udnytter de synergieffekter, en samlet kontrakt afleder (stordriftsfordele).

For en yderligere beskrivelse af opgavens omfang og art henvises til kontrakten med tilhørende bilag, herunder særligt bilag 2 - kravsspecifikation.

Omfanget af kontrakten opgøres ud fra de i tilbudslisten estimerede mængder, dog er mængderne ikke forpligtende for ordregiver. Den udbudte kontrakt er eksklusiv for leverandøren, men kontrakten indeholder ændringsklausuler, som gør det muligt at op- eller nedskalere omfanget ved behov.

Den udbudte kontrakt omfatter rengøring af kontorlokaler, mødelokaler, omklædnings-/badefaciliteter, toiletter, lager, kantiner, værksteder og lignende samt vinduespolering. Opgaven omfatter ikke industrirengøring.

Kontrakten afregnes hovedsageligt efter enhedspriser (kvadratmeterpriser) fordelt på de kategorier, ordregiver forventer at få brug for, kombineret med fast pris pr. lokation for vinduespolering og timepriser for de resterende ydelser, herunder eventuelle ekstraydelser.

Som angivet ovenfor i punkt II.1.4), omfatter den udbudte kontrakt ca. 30 lokationer. Nogle af lokationerne er underlagt særlige retningslinjer for ophold og udførelse af ydelser. Således er nogle af lokationerne klassificeret som risikovirksomhed (BEK nr. 372 af 25.4.2016 med senere ændringer), og nogle lokationer er underlagt kloakbekendtgørelsen (BEK nr. 473 af 7.10.1983 med senere ændringer). Ydermere er der på visse lokationer stort fokus på drikkevandssikkerhed, hvorfor retningslinjerne i certificeringen ISO 22000 (fødevaresikkerhed) skal iagttages, jf. procedure DO-03V-I10 hygiejneregler, der er vedlagt som bilag til kontrakten. Leverandøren skal udføre ydelserne under overholdelse af de retningslinjer, der følger af disse særlige reguleringer og certificeringen.

Opgaven består herefter overordnet af følgende hovedydelser:

1) Rengøring af blandede lokaler på samme lokation, herunder kontor, lager, toilet, omklædning, værksteder og laboratorium

2) Vinduespolering af forskellige vinduestyper og i forskellige højder ved brug af såvel lift som stige og lignende

3) Rengøring og vinduespolering i en aftale omfattende flere, geografisk adskilte lokationer

4) Rengøring og vinduespolering af lokaler (fx omklædnings-/baderum og kantine), der er omfattet af kloakbekendtgørelsen (BEK nr. 473 af 7.10.1983 med senere ændringer).

5) Rengøring og vinduespolering udført for en forsyningsvirksomhed eller lignende (eks. vandselskab, kloakselskab, varmeselskab mv.).

Awarded to:
Kontrakt vedrørende levering af rengøringsydelser og vinduespolering 2021-2024
Jydsk Miljø Rengøring A/S, Horsens (DK)
Download full details as .pdf
The Buyer:
Aalborg Service A/S Logistik og indkøb
CPV Code(s):
90000000 - Sewage, refuse, cleaning and environmental services