Der udbydes en samarbejdsaftale om integreret byggeri vedr. projektering og opførelse af ca. 10 000m2 forsknings- og laboratoriebyggeri benævnt Projekt 30X. Ansøger forudsættes at være en sammenslutning af mindst 2 økonomiske aktører. Samtidig med indgåelsen af samarbejdsaftalen indgås aftale om udførelse af projektet i hoved- eller totalentreprise samt en Totalrådgiveraftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. arkitekt- og ingeniørarbejderne. Samme økonomiske aktør eller koncernforbundne økonomiske aktører kan ikke få tildelt både entreprisen og totalrådgiveraftalen. Formålet med samarbejdsaftalen er at bringe relevante kompetencer i spil så tidligt som muligt, at etablere et effektivt og ligeværdigt samarbejde om projektering og udførelse af projektet og at skabe en aftale- og incitamentsstruktur, der giver parterne en fælles interesse i, at projektet indfrier og overgår bygherrens krav, behov og forventning. Materiale om udbud og projekt er frit tilgængeligt via iBinder.
Der henvises til punkt II.1.4. samt udbudsmaterialet, som er frit tilgængeligt via udbudsportalen ibinder.