Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har gennemført et offentligt udbud af kontrakt om levering af 2 UPS-anlæg.
DTU har på det seneste oplevet forstyrrelser i el-forsyningsnettet. Disse forstyrrelser optræder som kortvarige udfald af el-forsyningen og forekommer 1-4 gange årligt med jævne mellemrum, men er tiltagende.
Økonomisk har disse forstyrrelser har haft en væsentlig negativ betydning for DTU, fx DTU Nanolab. Udfaldene af el-forsyningen har tidligere bevirket, at igangværende forskning, forsøg, produktion og omkostningsfuldt udstyr ødelægges.
For at sikre ny forskning/forsøg samt værdifuldt udstyr kan DTU med kontrakten etablere UPS-anlæg. Dette vil sikre, at el-forsyningen er stabil i en sådan grad, at forskning, forsøg, produktion og udstyr er beskyttet og ikke påvirkes væsentligt ved strømudfald.
Kontrakten omfatter i alt 2 UPS-anlæg som skal opstilles på DTU Lyngby Campus i 2 nyindrettede teknikrum i kælderniveau i bygning 346.
Der skal leveres og idriftsættes et UPS-anlæg med en effekt på 750 kVA ved power factor 0,7 induktiv til 0,7 kapacativ.
Der skal leveres og idriftsættes et UPS-anlæg med en effekt på 1 000 kVA ved power factor 0,7 induktiv til 0,7 kapacativ.
Der er tale om dobbelt konverterende UPS-anlæg. jf. EN62040-3 samt klassifikation VFI-SS-111. UPS-anlæggenes system spænding skal være 3x400 V + Nul + PE – 50 Hz. UPS-anlæggene skal have et display med farve touchskærm. Input power factor ved online drift skal være minimum 0.97 ved 25 % belastning og 0.99 ved 50 % belastning. UPS-anlæggene skal kunne kobles op mod smartgrid og lave peakshaving samt kunne regulere indgangseffekten ned afhængig af el-tariffen.