Der ønskes indgået en aftale om rådgivningsydelser inden for hydraulik og myndighedsproces til et skybrudstunnelprojekt (»BRD-projekt«). Det overordnede formål med projektet er at reducere gener og skader ved skybrud i det nordlige København, Frederiksberg, sydlige Gentofte og sydlige Gladsaxe ved at etablere en hovedvandvej. Projektet faciliterer derved det fremadrettede arbejde med at opnå servicemålet på maksimalt 10 cm vand på terræn ved en 100 års skybrudshændelse om 100 år. Projektet er delt op i en række faser: analysefasen, der efterfølges af design-, projekterings-, udførelses, idriftsættelses- og afslutning/evalueringsfasen. Rådgiverydelsen for hele projektet udbydes. Den vindende rådgiver skal være opmærksom på, at ordregiver løbende og/eller i forbindelse med hver fase vil vurdere den af rådgiver leverede ydelse, hvilket kan føre til ophør af aftalen.
Dette udbud omhandler kun den hydrauliske og myndighedsmæssige del af rådgivningsydelsen.
Der ønskes indgået en aftale om rådgivningsydelser inden for hydraulik og myndighedsproces til et skybrudstunnelprojekt (»BRD-projekt«). Det overordnede formål med projektet er at reducere gener og skader ved skybrud i det nordlige København, Frederiksberg, sydlige Gentofte og sydlige Gladsaxe ved at etablere en hovedvandvej. Projektet faciliterer derved det fremadrettede arbejde med at opnå servicemålet på maksimalt 10 cm vand på terræn ved en 100 års skybrudshændelse om 100 år.
Med baggrund i skybrudskonkretiseringsplanen for Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård, skybrudskonkretiseringsplanen for Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst og Vesterbro samt igangværende analyser er målet derfor at etablere en tunnel/tunnelsystem.