I forbindelse med en gennemgribende renovering af Sundby-Hvorup boligselskabs afdeling 12, Løvvangen i Nørresundby, skal beboerne i en periode på ca. 3 måneder genhuses. Boligforeningen er ansvarlig for denne genhusning og flytning af beboere.
Afdelingen indeholder i dag 818 lejligheder. Genhusningen vil for den største del af beboerne ske internt i afdelingen, med en forholdsvis kort flytteafstand. Det skal også foretages flytninger ud af afdelingen.
De enkelte beboere skal selv forestå nedpakning af indbo i lejlighederne. Der vil være fysisk svage beboere, som skal have assistance til pakning og udpakning af indbo i lejligheden.
Det inventar som ikke skal flyttes med ind i genhusningslejligheden, skal opmagasineres af flyttefirmaet, i den periode som genhusningen strækker sig over.
Byggeperioden strækker sig over ca. 4 år. I den perioder, hvor der foretages flest genhusninger, forventes der i løbet af en uge at skulle udflyttes 8 lejligheder og tilsvarende tilbageflyttes 8 lejligheder.
Dette udbud vedrører en rammeaftale, som dækker assistance i forbindelse med genhusningen (flytning, nedpakning, opbevaring mm). Rammeaftalen er ikke eksklusiv og boligforeningen kan vælge at lade arbejdet udføre af en anden leverandør.