Krantømning af kuber, beholdere og nedgravede systemer med husholdningsaffald og genanvendelige fraktioner med tilhørende ydelser.
Der skal foretages tømning i fast rute og efter bestilling af 4-hjulede 800-900 l beholdere med glas samt 2,0 - 3,5 m3 kuber med glas og papir. P.t. udføres der i alt ca. 43 000 tømninger pr. år af glas i beholdere og kuber samt ca. 3 000 tømninger pr. år af papir i kuber. I kontraktperioden kan der blive tale om, at der skal foretages tømning af andre fraktioner opsamlet i materiel, som tømmes med kran og bundtømmes (f.eks. metal i kuber). I entreprisen indgår også tømning af 2,5 - 5 m3 nedgravede containere med restaffald, bioaffald, glas, papir, metal, pap, og plast. Pr. 27.2. 2018 er der etableret i alt ca. 100 nedgravende containere i Københavns Kommune med 2- eller 3-krogssystem, men Kommunen forventer at antallet i kontraktperioden vil stige betydeligt.