Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune udbyder i fællesskab drift, vedligehold og modernisering af vejbelysnings- og trafiksignalanlæg. Udbuddet gennemføres som følge af, at kommunernes eksisterende kontrakter udløber. Kontrakterne forventes at træde i kraft enten d. 1. juli eller d. 1. september 2022, afhængigt af, hvor længe udbudsprocessen varer.
Udbuddet omfatter drift og vedligeholdelse af vejbelysnings- og trafiksignalanlæg i Frederikssund Kommune samt drift, vedligeholdelse og modernisering af vejbelysnings- og trafiksignalanlæg i Halsnæs Kommune.
Anlæggene i Frederikssund Kommune består af 11.460 lyspunkter/master, 199 belysningsskabe, 10 trafiksignalanlæg og 8 fartvisere.
Anlæggene i Halsnæs Kommune 5905 armaturer og tilhørende master, 127 belysningsskabe, 6 trafiksignalanlæg og 6 fartvisere.
Udbuddet omfatter drift og vedligeholdelse af vejbelysnings- og trafiksignalanlæg i Frederikssund Kommune samt drift, vedligeholdelse og modernisering af vejbelysnings- og trafiksignalanlæg i Halsnæs Kommune.
Arbejdet omfatter fast definerede almindelige eftersyn, hovedeftersyn og udvidede hovedeftersyn samt driftsmøder og afhjælpningsopgaver i forbindelse med konstaterede fejl, skadevoldersager, kabelanvisninger og lignende.
Ordregivers anlæg fordeler sig på:
Vejbelysningsmaster inkl. armaturarme, masteindsatse og fundamenter
Vejbelysningsarmaturer
Torontoanlæg
Belyste fodgængerovergange
Kabler
Luftledninger (i Frederikssund Kommune)
Forsynings- og styreskabe (vejbelysningsskabe) inkl. styringskomponenter og eventuelle målerskabe.
Trafiksignalanlæg
Fartvisere
Anlæggene i Frederikssund Kommune består af 11.460 lyspunkter/master, 199 belysningsskabe, 10 trafiksignalanlæg og 8 fartvisere.
Anlæggene i Halsnæs Kommune består af 5905 armaturer og tilhørende master, 127 belysningsskabe, 6 trafiksignalanlæg og 6 fartvisere.
Der vil blive indgået enslydende drift- og vedligeholdelseskontrakter for hhv. Halsnæs Kommune og Frederikssund Kommune. Herudover vil der blive indgået en særskilt moderniseringskontrakt udelukkende for Halsnæs Kommune.
Baseret på historisk forbrug anslås den økonomiske værdi for udbuddet til ca. 7 mio. kr. pr. år, fordelt på hhv. 1,2 mio. kr. på drift og vedligehold (Frederikssund), 0,8 mio. kr. på drift og vedligehold (Halsnæs) og 5 mio. kr. på modernisering. Moderniseringskontrakten omfatter forventet modernisering af vejbelysningen i Halsnæs Kommune. Moderniseringen udføres på baggrund af Kommunens moderniseringsplan, som udarbejdes én gang årligt på baggrund af den bevilgede finansiering. Modernisering af vejbelysningsanlæggene gennemføres med henblik på energioptimering samt fornyelse af forældede og udtjente vejbelysningsanlæg.
Det er udelukkende muligt for Tilbudsgiver at afgive tilbud til begge kommuner.
Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling. Den forventede proces for forhandlingsforløbet er som følger:
Alle prækvalificerede ansøgere inviteres til at afgive indledende tilbud på baggrund af det vedlagte udbudsmateriale. I henhold til udbudslovens § 66, stk. 1 forbeholder Ordregiver sig ret til at tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud. Hvis ikke Ordregiver gør brug af denne ret, vil det indledende tilbud vil danne grundlag for første forhandlingsrunde.
Alle prækvalificerede ansøgere inviteres til at afgive et revideret tilbud på baggrund af første forhandlingsrunde. Det reviderede tilbud vil være at betragte som tilbudsgivers endelige tilbud, medmindre Ordregiver vurderer, at der er behov for en mere forhandlingsrunde.
Hvis Ordregiver mod forventning efter modtagelse af Tilbudsgivernes endelige tilbud vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tildele kontrakten, kan Ordregiver i stedet betragte de endelige tilbud som reviderede tilbud og initiere en ny forhandlingsrunde. I så fald vil forhandlingsprocessen fortsætte på følgende måde:
Alle Tilbudsgivere inviteres til et nyt forhandlingsmøde, eller
Den eller de Tilbudsgivere, der umiddelbart anses for at have afgivet de bedste tilbud, inviteres til et nyt forhandlingsmøde.
Der ydes ikke vederlag for Tilbudsgivers deltagelse i forhandlingerne.
Ordregiver har valgt ikke at udbyde særskilte delaftaler med baggrund i økonomiske- og markedsmæssige hensyn (jf. udbudslovens § 49, stk. 2). Ordregiver har konkret vurderet, at det ikke er den kommercielt bedste løsning eller anbefalelsesværdigt at adskille og opdele opgaven i særskilte delaftaler, idet det blandt andet ikke vurderes at give et større antal virksomheder mulighed for at afgive tilbud.