Rødby Varmeværk skal etablere et 8,0 MW halmfyret varmeværk, som skal levere fjernvarme til Rødby. Denne kontrakt omfatter el-, styrings- og maskinleverancen til et komplet halmfyringsanlæg inkl. design, levering, montering og idriftsættelse.
Dette udbud omfatter el- og maskinleverancen for et halmfyret varmeværk med en termisk ydelse på 8,0 MW. Udbuddet omfatter robotkran, indfyringsanlæg, kedel, rist, røggasrensning, skorsten, asketransportanlæg og fjernvarmeinstallationer samt el-og SROanlæg. Udbudsformen er totalentreprise. Leverandøren bliver således ansvarlig for al projektering, levering, montering og idriftsættelse.
Bygningsanlæg og VAK udbydes parallelt i selvstændige udbud. Entreprisegrænserne fremgår af udbudsdokumenterne.