Udbuddet omfatter bortskaffelse af spildevandsslam fra Fredensborg og Nivå renseanlæg, som nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.
Der vil som udgangspunkt udelukkende være tale om A-slam. Der kan dog undtagelsesvist blive tale om håndtering af også B og C-slam.
Udbuddet er opdelt i 2 delaftaler - en for Fredensborg og en for Nivå renseanlæg.
Aftalen for Fredensborg renseanlæg forventes at omfatte tømning af slammineraliseringsanlæg, bortskaffelse (aftagelse) inkl. transport og evt. lagring af slammet.
Aftalen løber indtil 31. december 2015 med forventet start omkring april-maj 2013. Der er option på forlængelse af aftalen i 2 x 1 år.
Aftalen for Nivå renseanlæg forventes at omfatte bortskaffelse (aftagelse) inkl. transport og evt. lagring af slammet. Herudover forventes aftalen at omfatte håndtering af containere.
Aftalen løber i 2 år med forventet start 1. januar 2014. Der er option på forlængelse af aftalen i 2 x 1 år.