Tranehaven er Gentofte Kommunes Center for forebyggelse og genoptræning. Moderniseringen af Tranehaven tager udgangspunkt i en opdatering af de fysiske rammer, så disse modsvarer patientgruppernes ændrede behov. Af væsentlige elementer i moderniseringen kan nævnes:
(1) Etablering af handicapvenlige og tidssvarende én-sengsstuer (primært ændring af eksisterende badeværelser)
(2) Indretning af trænings- og aktivitetsrum i døgnafdelingerne.
(3) Etablering af mere professionelle medicinrum, bedre sterilfunktioner og mere velegnede samtalerum.
(4) Istandsættelse af indgangsparti, receptionsområde, trapperum og øvrige publikumsområder i stueetagen, således de alle fremstår imødekommende og moderne.
(5) Energirenovering af hovedbygningen (udskiftning af vinduer, samt efterisolering af tag og evt. facader/gavle) samt etablering af sprinkling.
(6) Etablering af forbindelsesgang mellem Tranehaven og det tilstødende plejecenter Ordruplund.
(7) Etablering af træningskøkkener på Ordruplund.
Der ønskes indkøbt totalrådgivning som angivet i udbudsmaterialet.