Haderslev Kommune og Regions Syddanmark opfordrer hermed interesserede rådgivere til skriftligt at fremsende ansøgning om prækvalifikation til deltagelse i begrænset udbud af byggeledelse ved opførelse af Sundhedscenter Haderslev.
Kontrakten omfatter varetagelse af byggeledelsen, herunder projektgranskning af projektforslaget og kontrol af hovedprojekt, i forbindelse med udførelsen af sundhedscenter Haderslev.
Til opgaven er der tilknyttet følgende rådgivere, der varetager projekteringen, fagtilsynet og koordineringen af arbejdsmiljøet:
Totalrådgiver KPF A/S
Underrådgiver Drias A/S
Underrådgiver Esbensen, rådgivende ingeniører A/S.
De 2 bygherrer ønsker en byggeledelse, som er uafhængig/uvildig i forhold til disse øvrige rådgivere på byggesagen.
Totalrådgivningskontrakten med KPF A/S er indgået på grundlag af EU-udbud. Sammenlagt med kontraktværdien af totalrådgivningskontrakten er også byggeledelseskontrakten EU-udbudspligtig, selvom kontraktværdien af byggeledelsesopgaven ikke i sig selv overstiger tærskelværdien for EU-udbud.
Projektet er planlagt udbudt i fagentreprise.
Byggeriet udføres på Clausensvej 3 og 5 i Haderslev med et samlet grundareal er iht. BBR på 12 492 m
— Clausensvej 3, matr. Nr. 1031 på 6 400 m
— Clausensvej 5, matr. Nr. 4740 på 6 492 m
Der er tale om nybyggeri og byggeriet er planlagt til ca. 5 000 bruttokvadratmeter.
For opgaven er fastlagt en samlet økonomisk ramme ekskl. moms på 58 900 000 DKK ekskl. moms (indeks 131,0, september 2013) omfattende følgende:
— Grundudgifter
— Haveanlæg
— Håndværkerudgifter
— Vejrligsforanstaltninger
— Uforudsete udgifter.
Byggeledelseskontrakten forventes at have en udførelsesperiode på ca. 16 mdr. afsluttet primo 2018. Hertil kommer projektgranskning af projektforslag og kontrol af hovedprojekt specielt med fokus på kontrol af tidsplaner.