NaturErhvervstyrelsen udbyder en kontrakt om bistand til planlægning af jordfordeling.
Ordregiver ønsker at rammeaftalen dækker konsulentbistand; herunder bistand i forbindelse med et konkret projekt, hvor tilbudsgiver skal forpligte sig til, at levere en færdigplanlagt jordfordeling, der sikrer, at jordfordelingen kan gennemføres ved kendelse. Ved aflevering skal jordfordelingen være klar til berigtigelse. Der vil være krav om gode danskkundskaber, da konsulenterne skal forhandle direkte med lodsejere.
Afgrænsningen af jordfordelingen fremgår af forundersøgelsens lodsejeroversigt. Ændringer af afgræsningen kan ske efter forudgående skriftlig tiltrædelse fra NaturErhvervstyrelsen.
Den tilbudte bistand skal bl.a. levere følgende ydelser: Lodsejerforhandlinger, indgåelse af jordfordelingsoverenskomster, udarbejdelse af kortbilag, deltagelse i møder, koordination, udarbejdelse af ansøgninger og indhentning af tilladelser og udarbejdelse af økonomisk oversigt.
NaturErhvervstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Styrelsen har ansvaret for ministeriets erhvervs- og miljøpolitik. NaturErhvervstyrelsen understøtter udviklingen af en fremtidsorienteret fødevaresektor i balance med natur og miljø gennem tilskud, regulering og kontrol. NaturErhvervstyrelsen har afdelinger, inspektorater og skibe over hele landet. NaturErhvervstyrelsen er ofte i kontakt med landmænd, fiskere og en bred kreds af virksomheder, organisationer, forskere og myndigheder inden for fødevareområdet.
Opgaverne vil som udgangspunkt udføres for, Natur og Jordfordeling som er en enhed i NaturErhvervstyrelsens Center for Projekttilskud med kontoradresse i Tønder. Enheden udfører bl.a. jordfordelingsopgaver i forbindelse med kommunale og statslige vådområdeprojekter.
Nærværende udbud vedrører netop teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med planlægning af jordfordelinger.
Ved Jordfordeling forstås samtidig ombytning af et antal jordlodder inden for et afgrænset geografisk område. Omlægningerne gennemføres som kombinationer af køb og salg. Formålet med jordfordelingen er at sikre realisering det projekt, som er anledning til jordfordelingen (vådområde, lavbundsprojekt el. lignende.)
Ordregiver forventer at opgaverne primært vil blive udført i Jylland (forventet ca. 70 %).
Tilbudsgiver skal levere kompetent bistand, der på NaturErhvervstyrelsens vegne kan planlægge jordfordelingen og udarbejde de hertil nødvendige digitale kortbilag.