Car park building construction work | Tenderlake

Car park building construction work

Contract Value:
DKK 34M - 34M
Notice Type:
Contract award notice
Published Date:
04 July 2015
Closing Date:
Location(s):
DK042 Østjylland (DK Denmark/DANMARK)
Description:

Region Midtjylland v/Projektafdelingen DNU (Det Nye Universitetshospital) har indgået OPP-kontrakt om:

1. Projektering, opførelse, bygningsdrift og vedligeholdelse samt finansiering af nyt P-hus med ca. 750 parkeringspladser

2. P-administrationsopgave omfattende såvel P-pladser i P-huset som overfladeparkeringspladser

3. Etablering, drift, vedligehold, fornyelse og finansiering af P-teknologi, til løsning af P-administrationsopgaven, herunder P-automater mv.

4. En række serviceydelser, som knytter sig til P-anlægget og betjening af P-anlæggets brugere samt

5. Opførelse af helikopterlandingsplads hævet over P-huset samt tilhørende tankningsanlæg og forbindelsesgang (som totalentreprisekontrakt).

Kontrakten indgås for en periode på 16 år inkl. indkøringsfase samt bygge- og anlægsperioden.

Kontrakten indeholder mulighed for, at omfanget af serviceydelser kan variere over tid. Der er tillige indbygget en fleksibilitet i kontrakten, som håndterer situationen, hvis der vil være behov for etablering af yderligere parkeringspladser i DNU.

OPP-leverandøren får adgang til at opkræve P-afgift og medarbejderbetaling på vilkår, som fastlægges af Region Midtjylland. Der er derfor tale om en koncessionsaftale, og udbud er sket efter reglerne om koncessionsaftaler i udbudsdirektivet.

OPP-leverandøren skal betale koncessionsafgift til Region Midtjylland samt en variabel overskudsdeling eller koncessionsafgift. Sammensætningen mellem fast og variabel betaling er konkurrenceudsat i udbuddet.

Det nye P-hus med ca. 750 parkeringspladser skal opføres i 7-8 etager med et fodaftryk på ca. 35 x 70 m. P-huset har en række bindinger i form af blandt andet vejtilslutninger for ind- og udkørsel, tilslutning til DNU's forsyningsanlæg, ledningstracéer i jord, omkringliggende terrænkoter og forbindelsesgang til Akutcenteret. Derudover er der en række bindinger og hensyn i udførelsesfasen, da P-huset etableres samtidig med en række andre byggerier på DNU.

P-administrationsopgaven omfatter både parkeringspladser i P-huset samt overfladeparkeringspladser. Administrationsopgaven omfatter blandt andet opkrævning af P-afgifter og medarbejderbetaling (via Region Midtjylland), registrering af belægningsprocenter og fordeling af parkanter på P-områder, håndtering af henvendelser vedrørende parkering og andre administrative opgaver tilknyttet parkeringspladserne på DNU.

Etablering, drift, vedligehold, fornyelse og finansiering af P-teknologi, herunder P-automater mv. for både P-hus og overfladeparkering omfatter blandt andet valg af optimalt anlæg og kvalitet til løsning af opgaven herunder valg af system, betalingsanlæg, bom-anlæg mv. Det er vigtigt for Region Midtjylland, at der vælges et anlæg, således at det ikke er muligt at parkere uden at betale, da Region Midtjylland ønsker en løsning, hvor bøder undgås i størst muligt omfang.

Opgaven omfatter i øvrigt visse andre tjenesteydelser i tilknytning til P-anlægget og P-anlæggets brugere, eksempelvis renholdelse, lovpligtige eftersyn mv. af nyt parkeringshus og muligvis tjenesteydelser tilknyttet overflade parkeringsarealer i kontraktperioden. Derudover kan der tilknyttes en række serviceydelser som har tilknytning til parkering på DNU eller som naturligt kan varetages af OPP-leverandøren. Eksempler på tilknyttede serviceydelser kunne være at følge gangbesværede patienter til rette indgang, parkere biler for patienter, følgemedarbejdere til deres biler, varetage flaghejsning, renholde arealer og skilte.

Helikopterlandingspladsen skal etableres 35 m over terræn og er placeret hævet over P-huset. Helikopterlandingspladsen skal betjene dels forsvarets helikoptere og dels lægehelikoptere. Det skal være muligt for lægehelikopterne at tanke brændstof på platformen via et nedgravet tankanlæg. Fra helikopterlandingspladsen skal der være adgang til Akutcenteret via elevator samt en overdækket forbindelsesgang på terræn. Finansiering samt drift og vedligehold af helikopterlandingsplads, tankanlæg og forbindelsesgang varetages af Region Midtjylland. Al helikopterbetjening og dertil knyttede opgaver varetages ligeledes af Region Midtjylland.

Kort om DNU:

Baggrunden for DNU-projektet er, at samle alle Region Midtjyllands nuværende hospitalsdriftsenheder i Aarhus i DNU under en fælles bygningsmæssig funktionel enhed. Det samlede DNU vil i 2019 efter færdig udbygning være på ca. 450 000 m2, og der vil være tilknyttet ca. 5 000 parkeringspladser.

Optioner:

Kontrakten omfatter option på opførelse af et eller flere P-huse på DNU-området, såfremt der er behov herfor. Kontrakten omfatter desuden en option for administration og etablering, finansiering og drift af P-teknologi for flere parkeringspladser på DNU-området, enten anlagt som overfladeparkering eller etableret i P-hus(e).

Awarded to:
F2-23-00 — DNU — P-hus og administration af parkeringspladser som OPP-projekt samt etablering af Heliport.
CASA A/S, Horsens (DK)
Download full details as .pdf
The Buyer:
Region Midtjylland, Det Nye Universitetshospital, Projektafdelingen
CPV Code(s):
45200000 - Works for complete or part construction and civil engineering work
45213312 - Car park building construction work
45223300 - Parking lot construction work
45235000 - Construction work for airfields, runways and manoeuvring surfaces
63712400 - Parking services
98351000 - Car park management services
98351100 - Car park services
98351110 - Parking enforcement services