Udskiftning af LC-MS/MS udstyr til afdelingens TDM analyse portofolio. Odense Universitetshospital, Afdelingen for Klinisk Biokemi og Farmakologi (KBF) udskifter LC-MS/MS udstyr, der anvendes til TDM (Therapeutic Drug Monitoring) og misbrugs analyse portofolio. Udstyret skal i alle dets dele kunne kontrolleres fra én og samme software. Udstyrets SW skal kunne håndtere og registrere alle feedback, der måtte komme fra enkeltmodulerne. Denne kontrol ønskes af hensyn til optimering og minimering af fejl. De systemer, der anskaffes er 100% kompatibelt med eksisterende systemer (Thermo Scientific TSQ Quantiva og Vantage) både analyseteknisk og softwareteknisk. Dette sikrer, at metoderne er kompatible, og at metoderne kan flyttes mellem instrumenterne uden ændringer i opsætning af software og hardware. Se videre i punkt II. 2.4.
Odense Universitetshospital, KBF råder i dag over yderligere 4 LC-MS/MS systemer fra Thermo Scientific som anvendes til TDM og misbrugs analyser. Alle eksisterende systemer anvender samme software. Personalet, der betjener eksisterende udstyr, skal også betjene det kommende udstyr. Det er KBF’s erfaring, at betjening af forskellige software til enslydende udstyr øges mængden af fejl og utilsigtede hændelser betragteligt. Det KBF opfattelse at forskelligt software vil kompromittere patientsikkerheden. Alle afdelingens eksisterende instrumenter er koblet op til afdelingens LIMS med en specialprogrammeret algoritme. Det vurderes, at ville medføre uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder og uhensigtsmæssige snitflader såfremt flere fabrikater skal opkoblings til afdelingens LIMS inden for samme analyseområde. KBF har en målsætning om altid at anvende nyeste teknologi. KBF finder at Thermo Scientific TSQ Altis alene opfylder ovennævnte betingelser og krav, hvorfor der indgås kontrakt om levering.