Ordregiver ønsker at indgå en 4-årig rammekontrakt om konsulentydelser til udvikling, support og vedligehold af applikationer. Kontrakten har til formål at samle nuværende og fremtidige applikationer under forretningsområdet "Uddannelse og Kompetencer". Det vil sige applikationer, der primært procesunderstøtter uddannelse, opkvalificering, gennemførelse af test, prøver, dokumentation af opnåede kompetencer samt formidling af viden til brug for informations- og vejledningsindsatser.
Ordregiver udbyder opgaver vedr. udvikling, support og vedligehold af applikationer under forretningsområdet: Uddannelse og Kompetencer.
Ordregiver varetager flere tværgående initiativer og indgår i samarbejder med andre offentlige myndigheder om at øge effekten og anvendelsen af it, digitalisering og data i relation til undervisnings- og uddannelsesområdet. Ordregiver har i den forbindelse behov for en rammekontrakt med en it-leverandør for løbende at kunne få bistand til udvikling og vedligehold af applikationer.
Forretningsområdet ”Uddannelse og Kompetencer” omfatter applikationer, der primært procesunderstøtter uddannelse, opkvalificering, gennemførelse af test, prøver, dokumentation af opnåede kompetencer samt formidling af viden til brug for informations- og vejledningsindsatser.
Hovedydelserne under den udbudte rammekontrakt er:
1) Udvikling og vedligehold, herunder bl.a. leverancestyring, analyse og design, nyudvikling, videreudvikling, vedligehold, udarbejdelse af dokumentation, klargøring til idriftsættelse
2) Administration, herunder bl.a. løbende tværgående projektledelse og administration, rapportering, etablering, drift og vedligehold af egne hjælpeværktøjer og udviklingsmiljøer, vedligehold af egne kompetencer
3) Support, herunder bl.a. levering af applikationssupport, afhentning af support-sager, kvalificering af fejl, teknisk support
4) Applikationsrelateret rådgivning og bistand, herunder bl.a. rådgivning og vejledning omkring applikationerne, deltagelse i behovsopgørelser og foranalyser, bistand til brugerrettet dokumentation, driftsstøtte, ad-hoc opgaver (fx arkitekturanalyser, forretningsmæssige analyser eller analyser vedr. informations-sikkerhed).
Ovennævnte ydelser understøttes af biydelserne kontraktledelse af konsulenternes arbejde med henblik på at overholde de aftalte estimater, deadlines og den aftalte kvalitet.
Leverandøren skal således bistå ordregiver med driftsstøtte, men egentlig applikations- og infrastrukturdrift er ikke en del af opgaven.
Leverandørens opgaver vil variere i rammekontraktens løbetid.
I det følgende nævnes applikationerne, som de ser ud i dag. Det må forventes, at der vil ske ændringer fremover.
EMU
EMU-respons
FGU- og FVU-mat-tests
Min Kompetencemappe
Mine realkompetencer
Netprøver
Ordblindetesten
PAS
Prøvebyggeren
Socioøkonomisk investeringsmodel
SPS Administration
UddannelsesGuiden
Ungedatabasen
Viskvalitet.dk
Voksenudddannelse.dk
XPRS
Hertil kan komme andre af ordregivers applikationer under samme forretningsområde. Rammekontrakten er ikke eksklusiv for leverandøren.