Kommissariaterne ved Statens Ekspropriationer varetager administrationen af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven) og leder i den forbindelse ekspropriationer for statslige myndigheder, koncessionerede selskaber og statslige selskaber. Kommissariaterne fungerer som sekretariat for ekspropriationskommissionerne og forestår forberedelse og indvarsling, udbetaling af erstatninger samt matrikulær og tingbogsmæssig berigtigelse af ekspropriationerne. Udbuddet er opdelt i tre separate delaftaler. De to første delaftaler omfatter landinspektørydelser i forbindelse med alle andre sager end banesager i henholdsvis Jylland og på Øerne. Den tredje delaftale omfatter landinspektørydelser i forbindelse med ekspropriationsforretninger i hele Danmark, der involverer banesager. Der tildeles tre separate rammeaftaler, således at der beskikkes én ledende landinspektør for hver delaftale.
Rammeaftalen vedrører den bistand til ekspropriationskommissionerne, som ydes af en landinspektør i forbindelse med ekspropriationsforretninger i Jylland, dog med undtagelse af sager vedrørende jernbaner. Der henvises til denne udbudsbekendtgørelses punkt II.I.4).
Rammeaftalen vedrører den bistand til ekspropriationskommissionerne, som ydes af en landinspektør i forbindelse med ekspropriationsforretninger på Øerne, dog med undtagelse af sager vedrørende jernbaner. Der henvises til denne udbudsbekendtgørelses punkt II.I.4.
Rammeaftalen vedrører den bistand til ekspropriationskommissionerne, som ydes af en landinspektør i forbindelse med ekspropriationsforretninger vedrørende jernbanesager. Der henvises til denne udbudsbekendtgørelses punkt II.I.4.