Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) samt de øvrige ordregivende myndigheder nævnt under afsnit I.1) ønsker at indgå rammeaftaler om konsulentydelser til løsning af opgaver inden for Beskæftigelsesministeriets område. Der udbydes følgende fire (4) delaftaler:
Analyseopgaver,
Avancerede kvantitative analyser.
Avancerede kvalitative analyser.
Konceptudvikling, design, udvikling, implementering og afprøvning af services og IT.
Der indgås parallelle rammeaftaler for hver delaftale med 8 leverandører pr. delaftale for delaftale 1 og 4 samt 5 leverandører pr. delaftale for delaftale 2 og 3. De enkelte opgaver i rammeaftalernes løbetid tildeles efter miniudbud. De enkelte opgaver vil variere i størrelse og dække over såvel landsdækkende, som regionale og lokale opgaver.
Rammeaftaler / delaftaler indgås for en periode på to år med mulighed for forlængelse to gange ét år.
Der henvises til beskrivelse af delaftaler i afsnit II.2).
Opgaver omfattet af delaftalen inkluderer analyser af arbejdsmarkedet, herunder strukturanalyser, brancheanalyser, målgruppeanalyser og økonomiske analyser. Herudover omfattes analyser af indsatsen i jobcentre, herunder jobcenter-interne analyser i form af eksempelvis gennemgang af resultater og effekter, flowanalyser, målgruppeanalyser og analyser af Best Practice, og jobcenter-eksterne analyser, eksempelvis resultater af særlige indsatser; sygedagpenge, tildelinger af førtidspension med videre, afdækning af eksisterende viden. Slutteligt omfattes generelle tværgående analyser indenfor beskæftigelsesområdet, der kombinerer såvel generel analyse af arbejdsmarkedet som specifik analyse af indsatsen i jobcentre – eksempelvis analyser af en regional uddannelsesbalance, et regionalt kvalifikationsregnskab og lignende.
Det forventes, at Leverandører på delaftalen blandt andet har gode kvalifikationer med - og kan anvende - forskellige former for analyse- og statistikmetoder samt analyseredskaber - såvel kvalitative som kvantitative, har konkret viden om brug af data fra forskellige databaser og -banker og kan formidle data, resultater, komplicerede sammenhænge med videre i et overskueligt og letforståeligt sprog.
Se kravspecifikationens afsnit 2.1 for yderligere oplysninger.
Opgaver omfattet af delaftalen inkluderer effektanalyser af udviklingsprojekter, økonometriske effektanalyser, avancerede statistiske analyser, styrkeberegninger, litteraturreviews med videre.
Det forventes, at Leverandører på delaftalen har stærke økonometriske og forskningsmæssige kompetencer samt konkrete erfaringer hermed på beskæftigelsesområdet. Metoderne til løsning af opgaverne vil især være avancerede kvantitative og økonometriske metoder.
Se kravspecifikationens afsnit 2.2.a for yderligere oplysninger.
Opgaver omfattet af delaftalen inkluderer litteraturreviews, gennemførelse af interviews, observationsstudier og andre typer undersøgelser med brug af kvalitative metoder på forskningsniveau, kvalificering og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser på forskningsniveau og databehandling og analyse af kvalitative data med videre.
Det forventes, at Leverandører på delaftalen bl.a. har stærke kvalitative metodiske og forskningsmæssige kompetencer, konkrete erfaringer med anvendelsen af kvalitative metodiske og forskningsmæssige kompetencer på beskæftigelsesområdet samt er i stand til at indsamle, behandle og analysere kvalitativt data på et højt niveau.
Se kravspecifikationens afsnit 2.2.b for yderligere oplysninger.
Opgaver omfattet af delaftalen inkluderer konceptudvikling og visualisering af services og IT-løsninger, udvikling og implementering af services og IT-løsninger, foranalyse, design og planlægning af udvikling og implementering af services og IT-løsninger, samt brugerinddragelse og brugertests i forhold til udvikling af services og IT-løsninger.
Det forventes, at Leverandører på delaftalen blandt andet har stærke kompetencer og konkrete erfaringer indenfor design, udvikling og implementering af services og IT-løsninger på beskæftigelsesområdet samt har indgående kendskab til og kan anvende forskellige procesmetoder og projektstyringsmetoder.
Metoderne omfatter blandt andet servicedesign, brugeranalyse, brugerinvolvering, design, grafisk opsætning, layout, visuel præsentation, IT-udvikling og programmering, tilrettelæggelse og præsentation af data med videre.
Se kravspecifikationens afsnit 2.3 for yderligere oplysninger.