Udbuddet omfatter marinegasolie med et svovlindhold på maksimalt 0,1 %.
Udbuddet omfatter marinegasolie med et svovlindhold på maksimalt 0,1 %.
Tilbudsgiver skal under denne rammeaftale forestå levering af marinegasolie til såvel Ordregivernes egne tankanlæg, offentlige tankanlæg samt tankanlæg stillet til rådighed af Tilbudsgiver på havne i Danmark jf. bilag 6.
Havne på Bornholm er undtaget fra nærværende udbud, jf. Forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 16, stk. 10.
Ordregiverne har valgt at lade tankanlæg på havnen i Hals samt havnen i Oddesund, som er omfattet af Limfjord Pilot, indgå som en option på nærværende rammeaftale, jf. bilag 6. Såfremt Limfjord Pilot ønsker at gøre brug af optionen, skal Tilbudsgiver stille et tankanlæg til rådighed for Limfjord Pilot ved havnen i Hals, samt forestå levering af marinegasolie til tankanlæg på havnen i Hals samt havnen i Oddesund.
Udbuddet omfatter således levering af marinegasolie til op til i alt 20 havne i Danmark, hvoraf 2 er optioner jf. bilag 6. Antallet af havne er dog ikke garanteret under rammeaftalens løbetid.
Ordregiverne ønsker at indgå rammeaftale med én leverandør, således at Leverandøren er den samme til alle havne omfattet af udbuddet. Udbuddet er således ikke opdelt i delaftaler. Ordregiverne har dog opdelt rammeaftalen på henholdsvis hovedopgaven og rammeaftalen på optionen, således at vindende Tilbudsgiver indgår en selvstændig rammeaftale med DanPilot, hvad angår hovedopgaven, og en selvstændig rammeaftale med Limfjord Pilot, hvad angår optionen, såfremt denne benyttes.
Der henvises til Bilag 6 — Oversigt over havne, volumen, levering mm., hvori det er angivet, hvilke havne, der er omfattet af nærværende udbud, volumen i 2015, antal leveringer pr. havn i 2015, gennemsnit pr. levering i 2015, tankkapacitet samt ejerskab over tankanlægget.
For yderligere detaljer vedrørende krav til anskaffelsen henvises til Rammeaftalebilag A — Kravspecifikation.
Rammeaftalen løber i en periode på 2 år fra rammeaftaleunderskrift med mulighed for forlængelse i 2 x 1 år.
DanPilot, og Limfjord Pilot såfremt optionen udnyttes, forpligter sig i den angivne periode til at købe det af udbuddet omfattede hos den valgte tilbudsgiver på de i nærværende udbudsmateriale nævnte vilkår.