Denne rammeaftale omfatter opgravningsarbejder for spildevandsledninger for Favrskov Spildevand i forbindelse med Vandpartner 2.0.
Rammeaftalen vil blive tilknyttet en fælles partneringaftale med bygherre.
Rammeaftalen omfatter udførelse af spildevandsprojekter, herunder udførelse af fornyelsesprojekter i form af nyanlæg af afskærende ledninger samt fornyelse eksisterende kloakledninger med adskillelse, LAR og renovering.
For alle opgavetyper udføres arbejder fra hovedledning og helt ind på den private del af stikledningen. Endvidere kan der forekomme arbejder på øvrige ledninger på privat grund.
Rammeaftalen indeholder ikke projektering af arbejderne, idet planlægning og projektering varetages af rammeaftalen FS-R1.
Rammeaftalen dækker geografisk hele Favrskov Kommune.
Værdi af arbejder udført på rammeaftalen vurderes som udgangspunkt til gennemsnitligt 25 mio. DKK ekskl. moms pr. år, svarende til 150 mio. DKK ekskl. moms i hele rammeaftalens løbetid.
Beløbet vil dog kunne variere afhængigt af de konkrete projekters behov for de aktuelle arbejder på rammeaftalen, og i det første år af rammeaftalens løbetid forventes beløbet at være 10-15 mio. DKK lavere.
Værdien af det maksimale indkøb i hele rammeaftalens løbetid anslås til 225 mio. DKK ekskl. moms.