Information technology services | Tenderlake

Information technology services

Contract Value:
-
Notice Type:
Contract award notice
Published Date:
03 May 2019
Closing Date:
Location(s):
DK DANMARK (DK Denmark/DANMARK)
Description:
Kontrakt om vedligeholdelse, support og videreudvikling af Løsningen ENergiAnmeldelses Online

Udbuddet omfatter vedligeholdelse, support og videreudvikling af Løsningen ENergiAnmeldelses Online (herefter løsningen). Løsningen er en fleksibel og digital indberetningsløsning, hvor Forsyningstilsynet selv udfører opgaverne relateret til indberetning, herunder redigerer i allerede eksisterende digitale indberetningsskemaer og evt. opretter nye digitale indberetningsskemaer. Leverandøren skal efter en opstartsfase forestå vedligeholdelsen, supporten og videreudviklingen af løsningen. Kontrakten omfatter ikke drift, idet drift varetages af Statens-It. Leverandøren skal i kontraktens løbetid loyalt samarbejde med Statens-It.

Udbuddet omfatter en rammekontrakt om levering af vedligeholdelse, support og videreudvikling af Løsningen ENergiAnmeldelses Online, ENAO (herefter løsningen). Løsningen er en digital selvbetjeningsløsning baseret på Microsoft SharePoint, Microsoft InfoPath og Microsoft SQL Server, hvor brugere indberetter økonomiske og tekniske data til ordregiver. Brugerne indberetter årligt en lang række obligatoriske data vedr. deres virksomhedsdrift til ordregiver. Derudover kan brugerne ad hoc indsende bl.a. vedtægter og tekniske bestemmelser, når det er relevant. Løsningen sikrer, at brugerne nemt og intuitivt kan indberette oplysninger, at brugerne kan få overblik over indberettede data år for år, at data kan trækkes ud af løsningen, og at ordregiver selv kan administrere blanketter til indberetning. Løsningen integrerer til ordregivers ESDH-system ”Public360” og til CVR-registreret. Der anvendes NemID ved login i løsningen. Brugerne kan tilgå løsningen via hjemmesiden http://enao.forsyningstilsynet.dk/ eller via virk.dk Hjemmesiden består på nuværende tidspunkt af følgende sektioner, som brugerne ser, når de logger ind på løsningen via virk.dk: Ny indberetning, Mineindberetninger, Mine vedhæftninger og Stamdata.

De udbudte hovedydelser omfatter bl.a. support, vedligeholdelse og videreudvikling af løsningen efter bestilling fra ordregiver.

Hovedydelserne omfatter bl.a.

A. Vedligeholdelse i form af bl.a.:

— fejlretning af både fejl og incidents,

— levering og installation af nye versioner og releases/opdateringer/patches,

— forebyggende vedligeholdelse,

— vedligeholdelse af dokumentation,

— licensadministration i forbindelse med vedligeholdelse af løsningen,

— bistå ordregiver med at sikre en tilstrækkelig it-sikkerhed i forhold til løsningen og håndtere persondata i henhold til gældende lovgivning.

Vedligeholdelsen skal være i overensstemmelse med de af ordregiver fastsatte servicemål.

B. Support i form af bl.a.:

— support ved en service desk, hvor ordregivers henvendelser vedr. incidents, fejl og spørgsmål (support) behandles,

— håndtering af fejl og incidents,

— bistå ordregiver med vejledning, f.eks. i forbindelse med oprettelse af nye blanketter eller ændringer i eksisterende blanketter.

C. Videreudvikling af løsningen:

Leverandøren forpligter sig til efter bestilling fra ordregiver og indgåelse af aftaler herom, at foretage videreudvikling, herunder bl.a. tilføjelser af yderligere funktionalitet til løsningen.

Endvidere skal der leveres tilknyttet rådgivning og konsulentydelser i forhold til løsningen samt bistand med ophørsydelser i forbindelse med kontraktens ophør. Leverandøren skal desuden forestå indkøb af programmel til erstatning af ordregivers eksisterende licenser til standardprogrammel, som udløber ved ophør af ordregivers eksisterende aftale.

Awarded to:
Kontrakt om vedligeholdelse, support og videreudvikling af Løsningen ENergiAnmeldelses Online
Netcompany A/S, København K (DK)
Download full details as .pdf
The Buyer:
Forsyningstilsynet
CPV Code(s):
72212517 - IT software development services
72222300 - Information technology services
72250000 - System and support services
72253200 - Systems support services
72267100 - Maintenance of information technology software