Kontrakten omhandler et forsøgs- og udviklingsprojekt om udvikling og pilottest af struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange.
I forbindelse med forsøgsprogrammet »Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen« skal fire indsatser identificeres, udvikles og systematisk afprøves. Blandt disse fire indsatser er indsatsen »Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange«. Til brug for denne indsats skal der udføres et forstudie, hvilket dette projekt omhandler.
Kontrakten omfatter et videnskabeligt forstudie til udvikling af et systematisk forsøg, hvor effekten aflæsemakkerforløb, hvor 8-klasseselever læser sammen med 5. og 3. klasses elever, måles. Som afsæt for systematiske forsøg med læsemakkere, skal der foretages et forstudie/pilotprojekt, hvori der skal udvikles materialer og metoder samt udføres et pilotforsøg af de udviklede materialer og metoder. Der vil blive foretaget en ekstern evaluering af pilotafprøvningen med henblik på at kvalificere materialer og metoder forud for den systematiske afprøvning.
Formålet med forstudiet/pilotprojektet er at få kvalificeret alle elementer af indsatsen, så der systematisk kan afprøves en samlet indsats fra begyndelsen af skoleåret 2016/2017.
Alle resultater og materialer fra projektet vil være tilgængelige for den brede offentlighed og vil blive lagt ud på ministeriets vidensportal www.EMU.dk Desuden vil der blive afholdt 2 nationale konferencer for alle interessenter — en i Østdanmark og en i Vestdanmark. Materialerne vil endelig, såfremt forskningen viser effekt af indsatsen, blive spredt til skolerne ved hjælp læringskonsulenterne.