Research and development services and related consultancy services | Tenderlake

Research and development services and related consultancy services

Contract Value:
-
Notice Type:
Contract award notice
Published Date:
30 October 2014
Closing Date:
Location(s):
DK0 DANMARK (DK Denmark/DANMARK)
Description:

Der behandles hvert år 2 600 000 mennesker på et somatisk sygehus i Danmark. I 2012 blev der foretaget 1 300 000 operationer, hvilket er en stigning på 150 000 siden 2007. Det samlede sundhedsvæsen koster årligt ca. 103 000 000 000 DKK, hvoraf sygehusområdet står for ca. 80 pct. eller ca. 80 000 000 000 DKK.

Der foretages pt. omfattende investeringer i en ny sygehusstruktur. Staten og regionerne har tilsammen afsat mere end 40 000 000 000 DKK til dette område, hvorfor der over de kommende år bygges en række nye sygehuse rundt i landet, og de eksisterende sygehuse renoveres.

Den overordnede samfundsmæssige udfordring for sygehusvæsenet, som den nye struktur også adresserer, er at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet i behandlingen.

Markedsmodningsfonden (tidl. Fornyelsesfonden) og de 5 regioner har på samme baggrund etableret et sygehuspartnerskab. Formålet med partnerskabet er at bidrage til en hensigtsmæssig håndtering af den overordnede samfundsmæssige udfordring ved at fremme udvikling af nye, innovative, sundheds- eller effektivitetsfremmende løsninger på udvalgte generiske udfordringer indenfor sygehusområdet.

Sygehuspartnerskabet har afsat i alt 25 000 000 DKK til sygehuspartnerskabets to udviklingsprojekter vedrørende henholdsvis reduktion af smittespredning og robotløsninger til sterilcentraler.

I Sygehuspartnerskabets udviklingsprojekt om reduktion af smittespredning, som denne udbudsbekendtgørelse vedrører, efterspørges nye innovative løsninger, der kan reducere smittespredningen på sygehussengestuer og tilhørende baderum.

I Sygehuspartnerskabets udviklingsprojekt vedrørende automatisering af sterilcentraler efterspørges nye innovative robotløsninger til sterilcentraler.

Sygehuspartnerskabet forventede at indgå kontrakt med op til 5 leverandører vedrørende fase 1 (udvikling af løsningsdesign). Sygehuspartnerskabet har alene indgået kontrakt med 3 leverandører, da ét tilbud ud af de 6 indkomne tilbud var ukonditionsmæssigt og de øvrige tilbud ikke scorede minimum 240 point i evalueringen for fase 1 som krævet i konkurrencebetingelsernes punkt 9.1. Efter fase 1 vil Sygehuspartnerskabet udvælge maksimalt 2-3 leverandører, som sygehuspartnerskabet indgår kontrakt med vedrørende fase 2 (udvikling af prototyper). Sygehuspartnerskabet kan dog vælge at standse projektet ved afslutningen af fase 1. Se nærmere herom i udbudsmaterialet, jf. udbudsbekendtgørelsens punkt VI.3).

Kontrakterne om disse udviklingsydelser er undtaget fra udbudsdirektivet, jf. udbudsdirektivets artikel 16 f).

Indkøbet sker derfor som en frivillig konkurrenceudsættelse i overensstemmelse med Kommissionens Meddelelse KOM(2007) 799 om prækommercielle indkøb. Der er således ikke tale om et EU-udbud, og Sygehuspartnerskabet er ikke bundet af procedurereglerne i udbudsdirektivet ved gennemførelsen af denne konkurrenceudsættelse. Udbudsformen ligner offentligt udbud, hvilket indebærer, at alle virksomheder, der opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsens punkt III.2.1) kan afgive tilbud. Konkurrenceudsættelsen vil ske under iagttagelse af de overordnede EU-retlige principper, herunder principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og ikke-diskrimination.

Awarded to:
Prækommercielt indkøb af udvikling af nye, innovative løsninger til reduktion af smittespredning (vedrørende udvikling af løsningen »Toroide«).
Blue Ocean Robotics ApS, Odense M (DK)
Prækommercielt indkøb af udvikling af nye, innovative løsninger til reduktion af smittespredning (vedrørende udvikling af løsningen »UV-Sterilizer-Robot«).
Blue Ocean Robotics ApS, Odense M (DK)
Prækommercielt indkøb af udvikling af nye, innovative løsninger til reduktion af smittespredning (vedrørende udvikling af løsningen hygiejnisk pårørendeseng).
Konsortium bestående af Lolle & Nielsen ApS og K.R. Hospitalsudstyr A/S, København V (DK)
Download full details as .pdf
The Buyer:
Markedsmodningsfonden
CPV Code(s):
73000000 - Research and development services and related consultancy services