Arbejdet omhandler udførelse af landskab og terræn ved Rigshospitalets ny Nordfløj, som en del af det samlede ”Det Nye Rigshospital, Kvalitetsfondsprojekt”.
Byggefeltet er beliggende i Rigshospitalets periferi og afgrænses mod nord af Frederik V’s Vej, mod øst af Blegdamsvej, mod syd af Centralkomplekset, Finsen og hovedankomstarealet. Mod vest afgrænses området af den Nordfløjens fase 2, som er under planlægning.
Nordfløjen er opført i 8 etager mod vest nedtrappende til 3 etager mod øst ved Blegdamsvej.
Bygningen er inddelt i afsnit, der vinkles mod hinanden i en ”zig-zag” struktur, disponeret i 7 længer (Nordfløjen fase 2 er længe 8).
Bygningens basis består af stueetagen med indgange fra både Frederik V’s Vej og fra forpladsen mod det eksisterende hospital.
Landskabsprojektet udgør nærområderne omkring Nordfløjen, herunder ankomstarealerne, have- /gårdanlægget over Finsenbygningen, fordelingsvejen mellem Nordfløjen og Centralkomplekset (benævnt Internvej 3), forbindelsesvejen til hovedankomstområdet (benævnt Internvej 2) samt parkeringspladserne i tilknytning til fordelingsvejene. Entrepriseområdet udgør ca. 14.200 m2, og arbejdet fordeler sig med udførelse af betonflisebelægninger (ankomstarealer, fortove og fodgængerzoner) ramper til bygningens flugtvejsdøre og i fortovsarealet, opbygning for, samt udførelse af asfaltbelægninger med indbyggede lineafløbsrender (veje og p-pladser), grusarealer og plantebede. Hertil kommer etablering af afløbsrist / drænkasse med skærver langs bygningen, div. inventar og belysning.
Plantearbejder udbydes som option.