Udbud af rammeaftale for ingeniørrådgivning til U/NORD.
U/NORD skal i løbet af den næste årrække have udført både mindre og større byggeprojekter af forskellig karakter.
Det forventes, at der igennem rammeaftalens varighed vil være tale om 3-5 større renoveringer og nybyggerier med en samlet anlægssum på ca. 200 mio. DKK. Herudover vil der også være diverse mindre renoverings- og ombygningsprojekter.
Fælles for projekterne er, at der vil være behov for ingeniørrådgivning i varierende omfang. Rådgivningen kan inkludere ydelser i alle faser, i henhold til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab (YBL18). Rammeaftalen indgås med én part, og opgaver under rammeaftalen bestilles via ATR for de enkelte delprojekter.
Parallelt med denne rammeaftale har U/NORD til hensigt at indgå en tilsvarende rammeaftale for arkitektydelser, som rådgiver forventes at skulle samarbejde med.