Services related to soil pollution | Tenderlake

Services related to soil pollution

Contract Value:
DKK 30M - 30M
Notice Type:
Contract Notice
Published Date:
09 March 2017
Closing Date:
18 April 2017
Location(s):
DK03 Syddanmark (DK Denmark/DANMARK)
Description:

Rammeaftalen omfatter et antal indledende undersøgelser udført i mindre puljer med ca. 10 lokaliteter ad gangen. Regionen har i 2016 i alt udført cirka 184 indledende forureningsundersøgelser. Regionen forventer, at omfanget vil være af samme størrelsesorden i de kommende år, men kan dog ikke garantere udførelsen af et bestemt antal undersøgelser.



Region Syddanmark skal i henhold til Jordforureningsloven (se Lov bekendtgørelse nr. 1190 af 27.9.2016) finde frem til, hvilke ejendomme der er forurenede i et sådant omfang, at de skal kortlægges efter reglerne i loven. I den forbindelse skal der gennemføres et antal indledende jordforureningsundersøgelser i Region Syddanmark.

De 5 udbudte rammeaftaler er 3-årige med mulighed for option på op til 1 års forlængelse.

Regionen ønsker teknisk og faglig bistand til at gennemføre disse indledende undersøgelser på muligt forurenede lokaliteter.

Undersøgelserne udføres puljevist og kan bestå af forskellige typer lokaliteter, som f.eks. autoværksteder, vognmands-virksomheder, smede- og maskinværksteder og garverier. Lokaliteterne kortlægges løbende på vidensniveau 1, og derfor er ikke alle lokaliteter kendt på nuværende tidspunkt.

Nogle af lokaliteterne skal undersøges, fordi aktiviteterne kan udgøre en risiko overfor ejendommens anvendelse som bolig. Hovedparten af disse undersøgelser skal på baggrund af grundejers anmodning undersøges indenfor et år.

Andre lokaliteter skal undersøges, fordi de ligger i et område med særlige drikkevands-interesser eller indenfor et indvindingsopland til et vandværk.

Undersøgelserne vil overordnet omfatte udarbejdelse af undersøgelsesoplæg, besigtigelse på lokaliteten, feltarbejde i form af boringer, geologisk beskrivelse, jord- og vandprøvetagning, poreluftmålinger og indeklimamålinger. Afslutningsvist skal der udarbejdes en rapport, der bl.a. indeholder en risikovurdering i forhold til indeklima, arealanvendelse og grundvand.

Laboratoriearbejdet indgår ikke i udbuddet.

Størrelsen af puljerne kan variere, men regionen forventer, at udgangspunktet for puljerne er 10 lokaliteter. Regionen kender på nuværende tidspunkt ikke placeringen af de enkelte lokaliteter, der skal undersøges, men vil så vidt muligt bestræbe sig på at danne geografisk afgrænsede puljer. Selve undersøgelserne vil også være af større eller mindre omfang på de enkelte lokaliteter afhængig af konkrete aktiviteter og forureningskilder m.m.

Opgaven er beskrevet nærmere i udbudsmaterialet.

Fordelingen af puljerne vil ikke ske ligeligt, men ud fra en prioriteret rækkefølge med tilhørende fordelingsnøgle, som er beskrevet i rammeaftalen.

Download full details as .pdf
The Buyer:
Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
CPV Code(s):
90732000 - Services related to soil pollution