Hjemrejsestyrelsen ønsker med udbuddet af denne kontrakt at få etableret en Rådgivningstjeneste, som skal yde uvildig rådgivning om mulighederne for hjemrejse til afviste asylansøgere. Rådgivningstjenesten skal støtte op om udrejsemulighederne og motivere afviste asylansøgere til selv at overveje frivillig hjemrejse. Den uvildige rådgivning skal tilbydes som et supplement til den rådgivning, som Hjemrejsestyrelsen giver til asylansøgere efter endeligt afslag på asyl.
Opgaven består i at etablere en Rådgivningstjeneste, der skal varetage at yde uvildig rådgivning og vejledning til afviste asylansøgere. Formålet med Rådgivningstjenesten er at fremme frivillig hjemrejse for afviste asylansøgere. Rådgivningstjenesten skal støtte op om selve udrejsemulighederne og dermed motivere den afviste asylansøger til selv at overveje frivillig hjemrejse, uanset hvor lang tid den pågældende har været i udsendelsesposition.