Udbuddet omfatter fremstilling og levering af trækasser i krydsfiner med inklusiv låg, til opbevaring af undergrundsmateriale, samt fremstilling og levering af pallebure til opbevaring af ovennævnte trækasser til ordregivers nye logistikcenter.
Udbuddet er opdelt i 2 delaftaler:
— Delaftale 1: Fremstilling og levering af trækasser
— Delaftale 2: Fremstilling og levering af pallebure.
Udbuddets formål:
Ordregiver har egenskab af national databank og opbevarer geologisk materiale af enhver art. Ordregiver står foran at skulle modtage en større samling prøvemateriale, løbende, over en komprimeret tidsperiode. Dette udbud omhandler indkøb af trækasser og pallebure til opbevaring af dette materiale.
Der skal leveres i alt 12 000 stk. trækasser. Total Denmark A/S vil være modtager af leverancen.
Leverancen opdeles i delleverancer, hvor hver delleverance skal indeholde minimum 1 500 stk. pr. delleverance.
Den samlet volumen af varerne skal leveres inden for en periode på 2 måneder.
Der skal leveres i alt 600 stk. pallebure. Total Denmark A/S vil være modtager af leverancen.
Leverancen opdeles i 8 delleverancer, hvor hver delleverance skal indeholde minimum 75 stk. pr. delleverance.
Den samlet volumen af varerne skal leveres inden for en periode på 2 måneder.