Denne rammeaftale omfatter TV-inspektion og spuling af spildevandsledninger for Favrskov Spildevand i forbindelse med Vandpartner 2.0.
Rammeaftalen vil blive tilknyttet en partneringaftale med bygherre.
Rammeaftalen omfatter udførelse af TV-inspektion og spuling på spildevandsprojekter, herunder spuling og TV-inspektion i eksisterende kloakerede områder, TV-inspektion ved nyanlæg i byggemodninger og saneringsområder, brug af sonde til registrering af x, y, z koordinater samt udarbejdelse af brøndrapporter.
Rammeaftalen dækker geografisk hele Favrskov Kommune.
Værdi af arbejder udført på rammeaftalen vurderes som udgangspunkt til gennemsnitligt 1.000.000 DKK ekskl. moms pr. år, svarende til 6.000.000 DKK ekskl. moms i hele rammeaftalens løbetid.
Beløbet vil dog kunne variere afhængigt af de konkrete projekters behov for de aktuelle arbejder på rammeaftalen.
Værdien af det maksimale indkøb i hele rammeaftalens løbetid anslås til 9 mio. DKK ekskl. moms.
For nærmere information henvises til vedhæftede udbudsmateriale.