Forsvarsministeriet ønsker at udvikle en ny koncernfælles designlinje for alle myndigheder under Forsvarsministeriets myndighedsområde. Designlinjen skal understøtte Forsvarsministeriets myndighedsområdes mission og vision og skal omfatte både on- og offline medier.
Forsvarsministeriets myndighedsområde har været igennem en større reorganiseringsproces, hvorved der bl.a. er etableret en række nye myndigheder. Forsvarsministeriets myndighedsområdes fælles retningslinjer for design af hjemmesider står samtidig for at skulle opdateres, mens design af øvrige medier har fulgt myndighedsspecifikke retningslinjer. Forsvarsministeriet ønsker på denne baggrund at udvikle en ny koncernfælles designlinje for alle myndigheder under Forsvarsministeriets myndighedsområde, der omfatter både on- og off-line medier. Designlinjen skal understøtte Forsvarsministeriets myndighedsområdes mission og vision og skal optimere ministerområdets samlede visuelle udtryk, så brugerne oplever et professionelt og konsistent udtryk, uanset hvor de møder ministerområdets myndigheder.