Projektet ”Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand” (herefter VAP) er et moniteringsprogram, som har to overordnede formål: 1) At undersøge og varsle tidligt om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til ungt grundvand i koncentrationer over grænseværdien. 2) At forbedre og formidle det videnskabelige grundlag til optimering af de danske myndigheders godken-delses- og reguleringsprocedurer af pesticider på baggrund af de indsamlede monitoreringsdata Moniteringsresultaterne anvendes direkte i Miljøstyrelsens regulering af pesticider, hvorfor dokumenteret kvalitetssikring af analysemetoder og -resultater samt lave detektionsgrænser er nødvendige.
Udbuddet omhandler overordnet set følgende aktiviteter:
1) Afhentning af vandprøver og tankblandingsprøver på de seks forsøgsmarker
2) Laboratorieanalyser
3) Afrapportering på baggrund af laboratorieanalyserne
GEUS udfører i samarbejde med Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet (AGRO) og Miljøstyrelsen (MST) ”Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand” (herefter ”VAP”). VAP har til formål dels at undersøge og varsle tidligt om godkendte pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til ungt grundvand i koncentrationer over kravværdien og dels at forbedre og formidle det videnskabelige grundlag til optimering af de danske myndigheders godkendelses- og reguleringsprocedurer af pesticider på baggrund af de indsamlede monitoreringsdata. Yderligere beskrivelse af opgaven og kravspecifikation findes i udbudsmaterialet.
Der planlægges udtaget maksimalt 720 prøver pr. år. GEUS er dog ikke forpligtet til at aftage en bestemt mængde i aftaleperioden, men det er GEUS' forventning, at der vil blive indkøbt for 3,27 mio. kr. årligt. Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud, hvor aftalen vil blive tildelt ved anvendelse af tildelingskriteriet "laveste pris", der findes på baggrund af en evalueringsteknisk pris. Der henvises til udbudsmaterialet for en uddybende beskrivelse.