Vaccines | Tenderlake

Vaccines

Contract Value:
DKK 1 - 1
Notice Type:
Contract award notice
Published Date:
17 March 2023
Closing Date:
Location(s):
DK01 Hovedstaden (DK Denmark/DANMARK)
Description:
Udbud af rammekontrakter om levering af Difteri-Tetanus-Kighoste-Polio-Hib Vaccine (primær-vaccine) samt Difteri-Tetanus-Kighoste-Polio Vaccine (boostervaccine) 2023-2027

Der udbydes rammeaftaler til indkøb af vacciner til det danske vaccinationsprogram, opdelt i to delaftaler, jf. nedenfor pkt. II.2.4.

Den tilbudte vaccine skal på tidspunktet for afgivelse af tilbud have markedsføringstilladelse gældende for Danmark, jf. lov om lægemidler § 7. Yderligere krav til vaccinen fremgår af udbudsmaterialet.


Difteri-Tetanus-Kighoste-Polio-Hib Vaccine (primær-vaccine) 2023-2027

Der udbydes en rammeaftale med 1 leverandør til indkøb af en 5 komponent vaccine, der skal indeholde komponenterne difteri, tetanus, kighoste, polio og hib og ved vaccination skal vaccinen kunne gives som én injektion. Vaccinen må ikke indeholde hverken færre eller flere vaccinekomponenter end de 5 komponenter beskrevet ovenfor.

Vaccinen skal anvendes som primær-vaccine til spædbørn og skal kunne indgå i det Danske Børnevaccinationsprogram, jf. nærmere Appendix 1.

Det skønnes, at behovet for indkøb af vacciner under kontrakten som udgangspunkt er ca. 180.000 – 250.000 doser årligt, baseret på det skønnede forbrug og det nugældende danske vaccinationsprogram.

Formålet med rammeaftalen er at sikre, at SSI kan foretage det fornødne indkøb af vacciner til det danske vaccinationsprogram i overensstemmelse med det forventede behov for sådanne vacciner i rammeaftalens løbetid på op til 4 år. Indkøbet under aftalen afhænger af de beslutninger, der træffes for det offentlige vaccinationsprogram og af vaccinationstilslutningen i de pågældende årgange. Henset hertil og til at det samlede behov for vacciner kan variere betydeligt, kan SSI samlet set købe op til 1.250.000 doser vacciner i henhold til rammeaftalen i dennes løbetid, jf. nærmere Appendix 2 til rammekontrakten.


Difteri-Tetanus-Kighoste-Polio Vaccine (boostervaccine) 2023-2027

Der udbydes en rammeaftale med 1 leverandør til indkøb af en 4 komponent vaccine, der skal indeholde komponenterne difteri, tetanus, kighoste og polio og ved vaccination skal vaccinen kunne gives som én injektion. Vaccinen må ikke indeholde hverken færre eller flere vaccinekomponenter end de 4 kom-ponenter beskrevet ovenfor.

Vaccinen skal anvendes som 5-års boostervaccine og skal kunne indgå i det Danske Børnevaccinationsprogram, jf. nærmere Appendix 1.

Det skønnes, at behovet for indkøb af vacciner under kontrakten som udgangspunkt er ca. 55.000 – 65.000 doser årligt, baseret på det skønnede forbrug og det nugældende danske vaccinationsprogram.

Formålet med rammeaftalen er at sikre, at SSI kan foretage det fornødne indkøb af vacciner til det danske vaccinationsprogram i overensstemmelse med det forventede behov for sådanne vacciner i rammeaftalens løbetid på op til 4 år. Indkøbet under aftalen afhænger af de beslutninger, der træffes for det offentlige vaccinationsprogram og af vaccinationstilslutningen i de pågældende årgange. Henset hertil og til at det samlede behov for vacciner kan variere betydeligt, kan SSI samlet set købe op til 350.000 doser vacciner i henhold til rammeaftalen i dennes løbetid, jf. nærmere Appendix 2 til rammekontrakten.

Awarded to:
Difteri-Tetanus-Kighoste-Polio Vaccine (boostervaccine)
GlaxoSmithKline Pharma A/S, Vallensbæk Strand (DK)
Difteri-Tetanus-Kighoste-Polio-Hib Vaccine (primær-vaccine)
Sanofi A/S, København Ø (DK)
Download full details as .pdf
The Buyer:
Statens Serum Institut
CPV Code(s):
33651600 - Vaccines