IT services: consulting, software development, Internet and support | Tenderlake

IT services: consulting, software development, Internet and support

Contract Value:
DKK 103M - 103M
Notice Type:
Contract award notice
Published Date:
27 April 2022
Closing Date:
Location(s):
DK DANMARK (DK Denmark/DANMARK)
Description:
Kontrakt om udvikling, vedligehold, support, videreudvikling og drift af E&E-systemet

Ordregiver skal anskaffe bistand til udvikling, vedligehold, support, videreudvikling og drift af E&E-systemet. E&E-systemet skal understøtte de statslige opgaver i forbindelse med beregning af ejendomsskatter (grundskyld og dækningsbidrag), herunder ved at etablere datagrundlag, foretage korrekte beregninger af beskatningsgrundlag og af beskatning til opkrævning. Systemet skal levere data til videre behandling og opkrævning i personskattesystemerne (Forskud og SLUT), Brevfordeleren og Skattekontoen.

Boligskatteforliget 2017 indebærer en ny model for ejendomsbeskatning, som består af to hovedelementer. For det første indebærer forliget, at opkrævningen af ejendomsskatterne (ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift) samles i staten fra 2024. For det andet indeholder forliget en række tiltag, der skal sikre tryghed for ejendomsejerne ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger. Ordregiver skal i den forbin-delse videreudvikle og drive it-systemet ”E&E”. E&E-systemet er et eksisterende it-system, der skal varetage en delmængde af de opgaver, der følger af forliget.

Kontrakten omfatter følgende hovedydelser:

A. Transition Ind

Leverandøren skal gennemføre en transition af E&E-systemet Release 1.3 fra den eksisterende Leverandør, således at Release 1.3 kan indgå i Leverancen, jf. litra B, og således at Leverandøren leverer Løbende Ydelser, jf. litra C-E, og Bestillingsydelser, jf. litra F, til Release 1.3.

B. Leverancen

Leverandøren skal udvikle, levere og implementere E&E-systemet med funktionalitet gennem releases, herunder release 2.0, 3.0 og 4.0, således at Boligskatteforliget 2017, og den på baggrund heraf vedtagne og relevan-te lovgivning, opfyldes. Leverancen er opdelt i Delleverancer, der forventeligt skal leveres efter en agil leveranceform. Release 2.0 skal understøtte grundskyldsberegning og simpel rabat for ejendomme, der ejes af fysiske personer. Release 3.0 skal understøtte grundskylds- og dækningsafgiftsberegninger for alle resterende ejendomme. Release 4.0 skal understøtte afsluttende årsberetninger for indkomståret.

C. Applikationsvedligeholdelse

Ved Applikationsvedligeholdelse forstås, at Leverandøren udfører forebyggende vedligeholdelse, herunder optimerer systemets ydeevne, driftssikkerhed og funktionalitet gennem releases og nye versioner samt sikrer gennemførelsen af opdateringer i form af patches, service packs og sikkerhedsopdateringer. Herudover skal Leverandøren løbende rette konstaterede fejl i Systemet og tilpasse Systemet på baggrund af ny/ændret lovgivning af generel karakter for Leverandørens virksomhed, hvor Leverandøren er pligtsubjekt.

D. Applikationssupport

Ved Applikationssupport forstås, at Leverandøren stiller en service desk til rådighed for Ordregiver og sikrer, at alle henvendelser registreres, behandles og kontrolleres baseret på faste processer og metoder. Herudover skal Leverandøren sikre, at afvigelser og hændelser, som ikke er en planlagt del af drift, support eller vedligeholdelse af systemet og underliggende årsager hertil registreres og håndteres.

E. Drift

Ved Drift forstås, at Leverandøren skal drive systemet og sikre, at dette er tilgængeligt for Ordregiver samt levere kapacitet til drift af systemet og de med driften forbundne services. Herudover skal leverandøren sikre, at platformen løbende opdateres samt installere opdateringer i et hensigtsmæssigt forløb efter disses frigivelse. Leverandøren skal tillige som en del af driften levere platformssupport, herunder stille en service desk til rådighed til håndtering henvendelser samt afvigelser og hændelser, der ikke er en planlagt del af driften.

F. Bestillingsydelser

Ved bestillingsydelser forstås videreudviklingsleverancer og konsulentbistand. Bestillingsydelser skal understøtte Ordregivers forretningsmæssige mål og behov, herunder som følge af f.eks. ændret administrativ praksis og lovgivning, forretningsmæssige ønsker eller teknologisk udvikling. Leverandøren skal endvidere bistå Ordregiver med at optimere systemet, herunder levere projektstyring i optimeringsprojekter og ved foretagelse af analyser og anbefalinger i den forbindelse.

Awarded to:
Kontrakt om udvikling, vedligehold, support, videreudvikling og drift af E&E-systemet
DXC Technology Danmark A/S, Valby (DK)
Download full details as .pdf
The Buyer:
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
CPV Code(s):
72000000 - IT services: consulting, software development, Internet and support
72212517 - IT software development services
72224000 - Project management consultancy services
72230000 - Custom software development services
72250000 - System and support services
72267100 - Maintenance of information technology software
72310000 - Data-processing services