Københavns Erhvervsakademi blev den 1. januar 2009 etableret som en statslig selv-
ejende institution godkendt af Undervisningsministeriet efter lov nr. 346 af 14. maj 2008
om erhvervsakademier for videregående uddannelse. Københavns Erhvervsakademi
udbyder en lang række kortere og mellemlange videregående uddannelser.
For de direkte omhandlede afdelinger på Københavns Erhvervsakademi, er der de i bi-
lag 2 anførte forhold inklusive et vejledende antal studerende og medarbejdere.
Nærmere information om Københavns Erhvervsakademi kan læses på Københavns
Erhvervsakademis hjemmeside: www.kea.dk.
Udbuddet omhandler kantine- og restaurationsservice til Københavns Erhvervsakade-
mis studerende og medarbejdere, samt mulighed for at leverandøren kan anvende
nogle af Københavns Erhvervsakademis faciliteter til andre formål.
Aftalen omfatter, at Leverandøren efter Københavns Erhvervsakademis beslutning
herom mellem 190 og 220 hverdage (mandag - fredag) producerer og sælger af mad-
og drikkevarer på tre af Københavns Erhvervsakademis fire afdelinger. Antallet og de
konkrete dage fastsættes Københavns Erhvervsakademi ud fra, hvornår der på den
enkelte afdeling er undervisningsaktiviteter.