Levering, herunder transport, opsætning og nedtagning af stilladser i ordregivers virksomhed, herunder i forbindelse med årlige revision (systematisk gennemgang) samt udførelse af løbende ad hoc-opgaver med opsætning af stilladser.
Der udbydes én rammeaftale med én leverandør.
Stilladserne skal anvendes til opsætning i ordregivers 2 ovnlinjer, herunder ved årlig revision af 2 ovnlinjer. Leverandøren skal have alt materiel (stilladser og hjælpeudstyr/værktøj) samt alt nødvendigt og professionelt personale til opsætning og nedtagning af stilladserne.
Derudover skal leverandøren kunne udføre mindre ad hoc-opgaver hen over året, f.eks. ved driftsforstyrrelser. Der vil være opgaver såvel indenfor som udenfor ovnlinjerne.
I udbudsmaterialet vedlægges tegningsmateriale, hvoraf ovnlinjernes opbygning fremgår.
Tilbudsgiver skal have kapacitet til at kunne imødekomme og udføre opgaver med professionelt stilladsudstyr, som skal bruges i forbindelse med stilladsarbejde på kraftvarmeværker, f.eks. systemstilladser, industristilladser, søjlestilladser, rør- og koblingsstillader, hængestilladser, rullestilladser og planformopbygning. Listen er ikke udtømmende.
Ordregiver indkalder til møde forud for den årlige revision, hvor den endelige tidsplan for revision af ovnlinjerne aftales.