Opgaven omfatter indsamling og transport af glas og flasker indsamlet i Vejle Kommune.
Hovedparten af materialerne er glas og flasker fra husholdninger.
Opgaven omfatter tømning af kuber til glas og flasker samt transport af glas og flasker til behandlingsanlæg. Materialerne indsamles fra ca. 220 glaskuber, som er opstillet i Vejle Kommune. Kuberne er hovedsageligt opstillet i og omkring byerne Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle samt på genbrugspladsen i Egtved.
Opgaven omfatter ydelserne i forbindelse med tømning af kuber til glas og flasker inklusiv efterfølgende transport til behandlingsanlæg.
I Vejle Kommune indsamles der glas og flasker fra ca. 220 stk. 1,8 m3 kuber placeret på ca. 200 adresser rundt i kommunen, herunder også på genbrugspladsen i Egtved. Hovedparten af glaskuberne er placeret ved indkøbscentre, forsamlingshuse, boligforeninger, strande/lystbåde havn og andre offentlige steder.
Enkelte steder kan glaskuben være erstattet af en nedgravet container, og den skal tømmes på samme måde som glaskuben. En nedgravet container vil have et volumen på ca. 3-5 m3.
De indsamlede glas og flasker fra kubeindsamlingen skal transporteres til modtageanlægget Reiling Glasrecycling Danmark ApS, Vamdrup.
Transport og aflæsning af glas og flasker skal foregå, efter anvisning på modtageanlægget og inden for anlæggets almindelige åbningstid.