Boligselskabet Sct. Jørgen har haft udbudt renoveringen af 83 familieboliger i Klostervænget, afd. 3 byggeafsnit 3.
Renovering omfatter bl.a. facaderenovering, badeværelser og køkken gøres tilgængelige, udvidelse af fælleshus, udskiftning af Vvs-installation samt optioner i form af etablering af fælles opholdsarealer og udskiftning af elevatorstol.
Renoveringen er omfattet af støtte fra Landsbyggefonden.
Udbuddet blev gennemført som begrænset udbud i totalrådgivning.
Boligselskabet vil med renoveringen fremtidssikre boligerne, således at de forsat vil være attraktive herudover tidssvarende, og indeklima- og energioptimeret.
Renoveringen indeholder overordnet:
- at byggeskader, forårsaget af bl.a. insitu-støbte betonkonstruktioner, udbedres. I den forbindelse skal facadeudtrykket opgraderes, med nye udvendige facader, således at bebyggelsen får et arkitektonisk løft og bliver mere attraktiv.
- at de tekniske installationer får et løft, således at bebyggelsen driftsmæssigt er fornuftig ved bl.a. at forbedre eksisterende brugsvand, varme- og ventilationsanlæg, således at indeklimaet optimeres til et tidssvarende niveau.
- at der indsættes nye tidssvarende og tilgængelige køkkener og badeværelser.
- at ændre disponeringen af indretningen i boligerne ved at foretage mindre ombygning således der skabes tilgængelighed.
- at ejendommene energioptimeres med forbedret klimaskærm i form af nye lavenergivinduer i vedligeholdelsesvenlige materialer med ekstra isolering i facaderne.
- fælleshus herunder ombygning og tilbygning.
Boligselskabet ønsker en bæredygtig tilgang og vil i forbindelse med renovering af facaden anvende genbrugssten. Boligselskabet står i den forbindelse selv for at godkende genbrugsstenene.
Renovering gennemføres i delvis beboet ejendomme og uden genhusning.
Renoveringen skal ske etapevis.
Forventede anlægssum er ca. 70 mio. DKK.