Opførelse i byggeri i fagentrepriser, 7 900 m2 byggeri med 152 almene boliger i 6 etager.
Tagdækningsarbejdet omhandler udlægning af dampspærrer, ca. 500 mm isolering og 2 lag tagpap på ca. 1400 m2 færdigt tag. Der leveres og monteres 3 ovenlysvinduer og faldsikringssystem på 2/3 af bygningen. Arbejdet omhandler også ca. 75 m2 moss-sedum tag.
Tømrerarbejdet omhandler indvendige vægge og døre i 152 lejligheder på i alt ca. 7 900 m2. Der udføres nedhængte træbetonlofter i fælles gangarealer og der udføres strøgulvsopbygning og trægulve i næsten hele byggeriet. Der skal udføres ca. 350 m2 tagterrasse og 2 skure, hvoraf den ene er fritliggende i terræn. Entreprisen indeholder montage af alle vinduer og døre til byggeriet. KPC leverer vinduer og døre via særskilt entreprise.
Inventarentreprisen indeholder levering og montering af køkkeninventar samt hårde hvidevarer i 152 lejligheder. I værelser leveres og monteres garderobeskabe.
Smedearbejdet omhandler levering og montering af 15 altaner, glasværn og stålkonstruktion på tagterrasse, indvendigt værn samt udvendigt værn i terræn. Entreprisen omhandler endvidere levering og montering af stålkonstruktioner til et skur i terræn (miljøstation) samt en overdækket cykelparkering.
Gulvarbejdet omhandler linoleumsbelægninger i fælles gangarealer på ca. 160 m2 pr. etage i 6 etager. Gulvarbejdet indeholder endvidere støbning af betongulve i skakte i 152 lejligheder samt i diverse hovedteknikrum mv. Arbejdet indeholder 5 stk. indgangsmåtter ved facadedøre.
Malerarbejdet indeholder alt malerarbejde på vægge og huldæklofter i 152 lejligheder på i alt ca. 7 900 m2. Lofter i badekabiner og fælles gangarealer er dog ikke indeholdt. Arbejdet indeholder behandling af alt synligt træværk samt synlige installationsrør i lejlighederne. Der udføres i et mindre omfang støvbinding af betongulve i hovedteknikrum.
VVS-arbejdet omhandler den komplette afløbsinstallation, den komplette vandinstallation og den komplette varmeinstallation i 152 boliger med tilhørende fælles gangarealer, i alt ca. 7 900 m2 byggeri. Arbejdet indeholder herunder diverse hultagning gennem konstruktioner inkl. lukning omkring gennemføringerne. Der er indeholdt alt nødvendig teknisk isolering på VVS-installationer.
Ventilationsarbejdet indeholder levering og montering af decentrale ventilationsanlæg med varmegenvinding i 152 lejligheder. Der udføres alt nødvendigt kanalarbejde incl. isolering for indtag/afkast samt ind og udsugning i lejlighederne. Arbejdet indeholder projektering af lydforhold. Byggeriet udføres med fælles afkast på tag for hver skakt via tagventilatorer. Brand og røgsikring af ventilatorer er indeholdt i entreprisen. Entreprisen indeholder særskilt anlæg for fælles vaskeri.
El arbejdet indeholder den komplette elinstallation i 152 lejligheder incl. fælles gangarealer mv., i alt ca. 7 900 m2 byggeri. Entreprisen indeholder levering og projektering af ABA anlæg, AVA anlæg, sikkerhedsbelysning, RU-anlæg, tavler og solceller. Der udføres diverse hultagning i konstruktioner incl. lukning omkring gennemføringer. Entreprisen indeholder diverse installationer i terræn herunder ny hovedforsyning til byggeriet.