Hjemmeværnet (HJV) udbyder en rammekontrakt vedrørende salg af HJV's reklameartikler gennem en webshop, som leverandøren skal etablere og drifte. Der forventes indgåelse af aftale for en 4-årig periode. Jf. punkt II.2.4) for yderligere information.
Hjemmeværnet (HJV) indkøber hvert år et antal reklameartikler, der blandt andet bruges i forbindelse med hvervekampagner og af HJV's personale.
HJV ønsker at indgå en rammekontrakt med en leverandør, der kan levere et bredt sortiment af reklameartikler i forskellige prisklasser.
Eksempler på reklameartikler er: Bolsjer, kuglepenne, caps, beklædning, løbetøj, outdoor-varer, tasker, mødemapper og lignende. Varerne skal være påført logo/tekst.
Grundet HJV's særlige struktur med et stort antal frivillige medlemmer og en række ansatte, skal de ovennævnte varer sælges via en webshop, som leverandøren skal etablere og drifte.
HJV stiller i den forbindelse domænet http://www.hjvshop.dk, der ejes af HJV, og som er i drift ved den nuværende leverandør, til rådighed for den vindende leverandør, hvis det ønskes. En ny leverandør skal således selv etablere og drive en webshop. Det gælder både i forhold til den tekniske platform, bestillingsproces, betaling, levering, statistik og vedligeholdelse.