Architectural, construction, engineering and inspection services | Tenderlake

Architectural, construction, engineering and inspection services

Contract Value:
-
Notice Type:
Contract Notice
Published Date:
31 August 2016
Closing Date:
30 September 2016
Location(s):
DK042 Østjylland (DK Denmark/DANMARK)
Description:

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) ønsker at opføre boliger i et nyt boligområde ved Hjortshøjvej og Grenåvej i Skæring — i et naturskønt område langs Skæring bæk, hvor der ønskes boliger af god arkitektonisk kvalitet og med en optimal sammenhæng i hele bebyggelsen.

Den samlede bebyggelse udgør ca. 17 500 m² etageareal, svarende til ca. 200 boliger, hvor AAB i første omgang ønsker at opføre 7 500 m² etageareal svarende til ca. 88 boliger som etape 1.

Med projektet Boliger ved Bækken ønsker AAB at gentænke den gode almene bolig og bebyggelse ved at sætte stor fokus på god arkitektur som identitetsskabende og nærværende i menneskelig skala.

AAB ønsker samtidig en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig bebyggelse og byggeriet skal certificeres til DGNB Guld.



Gennem et Udbud med forhandling ønsker AAB at afholde en konkurrence for at finde en totalrådgiver som kan designe en bebyggelsesplan for hele boligområdet samt projektere, udbyde og lede opførelsen af de første ca. 88 boliger der skal opføres som etape 1 i projektet.

Udbuddet er med en indbygget arkitektkonkurrence, så AAB kan vælge den totalrådgiver, som leverer et godt konkurrenceforslag samtidig med at der konkurreres på honorarstørrelse samt organisation og bemanding.

Deltagere i udbuddet begrænses til 5 rådgiverhold, som udvælges igennem nærværende annoncering om prækvalifikation. Ansøgere i prækvalifikationen skal udfylde det elektroniske fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), og hvis ansøger baserer deres økonomiske og/eller tekniske kapacitet på underrådgivere skal der afleveres en særskilt ESPD for hver underrådgiver.

Der forventes at et totalrådgiverhold indeholder arkitektfaglige (bygning og landskab) samt ingeniørfaglige kompetencer.

Forhandlingsfasen forventes at omfatte 1 forhandlingsmøde og ordregiver forholder sig ret til at tildele kontrakten på grundlag af det indledende tilbud.

Deltagere i tilbudsgivningen, der afleverer et konditionsmæssigt indledende tilbud og et konditionsmæssigt endeligt tilbud efter forhandling, vil modtage et konkurrencevederlag på 150 000 DKK ekskl. moms. Hvis ordregiver vælger at tildele på baggrund af det indledende tilbud udbetales konkurrencevederlaget stadig. Forhandlingsfasen forventes at omfatte 1 forhandlingsmøde, men kan suppleres med et forhandlingsmøde nr. 2 uden udbetaling af yderligere konkurrencevederlag.

Konkurrencevederlaget vil for den vindende totalrådgiver blive betragtet som et aconto honorar.

Udbuddets forløb er nærmere beskrevet i Konkurrencebetingelserne angivet i Konkurrenceprogrammet.

Download full details as .pdf
The Buyer:
Arbejdernes Andels Boligforening
CPV Code(s):
71000000 - Architectural, construction, engineering and inspection services