Styrelsen ønsker at indgå en 4-årig rammeaftale om konsulentydelser til udvikling og vedligehold af Undervisningsministeriets datavarehus samt øvrige opgaver vedrørende Business Intelligence og analytics.
Undervisningsministeriet udbyder opgaver vedr. vedligehold og udvikling af Undervisningsministeriets datavarehus, som er udviklet siden 2013, og som løbende udvikles og udvides med nye uddannelses-og dataområder. Datavarehuset rummer i dag statistiske data vedrørende de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og grund-skolen. Datavarehuset er udviklet med fokus på grundlæggende statistiske data om elevernes baggrund, forløb, resultater og overgange i uddannelsessystemet og om institutioner, undervisere og resultatindikatorer. Datavarehuset anvendes af ministeriets ansatte, af institutioner og offentligheden. Datavarehuset kan tilgås via www.uddannelsesstatistik.dk Datavarehuset er opbygget i Microsofts DVH og BI værktøjer dvs. der anvendes SQL Server, Sharepoint, SSIS, SSRS og SSAS. Herudover bruges Targit til Dashbords. Herudover ønskes bistand til ministeriets øvrige opgaver inden for BI, dataanvendelse og analytics, såsom data mining, machinelearning, avanceret visualisering m.v.
Kontrakten giver Kunden adgang til at benytte og indkøbe ydelser selvstændigt eller i samarbejde med andre enheder i Undervisningsministeriets koncern, herunder de under ministerområdet hørende styrelser og andre statslige myndigheder.