Architectural, construction, engineering and inspection services | Tenderlake

Architectural, construction, engineering and inspection services

Contract Value:
DKK 3M - 3M
Notice Type:
Contract Notice
Published Date:
01 March 2016
Closing Date:
31 March 2016
Location(s):
DK0 DANMARK (DK Denmark/DANMARK)
Description:

Projektet »Partnerskaber for bedre anvendelse af byggeaffald« skal styrke kvaliteten af genanvendelsen af byggeaffald i Danmark ved at fremme innovation på området. Til det formål har CLEAN modtaget finansiering fra Grøn Omstillingsfond og Region Sjælland til at facilitere en innovativ udbudsproces ved benyttelse af udbudsformen konkurrencepræget dialog.

På vegne af Bovia, Faxe Kommune og I/S Amager Ressourcecenter opfordrer CLEAN interesserede ansøgere til at anmode om prækvalifikation til at deltage i en konkurrencepræget dialog om udvikling af innovative metoder og/eller koncept for genanvendelse og ressourceudnyttelse af bygge- og anlægsaffald (herefter omtalt »Byggeaffald«).

Ordregiver agter at invitere 3 ansøgere/konsortier med brede kompetencer indenfor genanvendelse af byggeaffald.



Formålet med udbuddet er at styrke kvaliteten af genanvendelse af byggeaffald med vægt på udvikling af nye metoder til at genanvende affald fra nedrivninger og renoveringer. Projektet har til formål at demonstrere en metode til implementering af cirkulær økonomi, styrke og fremme anvendelse af en optimeret ressourcelogistik med størst mulig lokal genanvendelse af byggeaffald og substitution af naturlige råstoffer ved nedrivning af huse/bygninger.

Med projektet ønskes der skabt nye erhvervsmuligheder inden for genbrug af bygningsmateriale, så der bl.a. kan stilles krav til genbrug ved fremtidige nedrivninger, renoveringer og opførelser af blandt andet kommunale bygninger. Samtidig skal markedet for gammelt byggeaffald styrkes og der skal udvikles forretningsmodeller, der kan danne basis for erhvervsudvikling i de deltagende kommuner og generelt.

Formålet med den konkurrenceprægede dialog er derfor at indkredse relevante genanvendelsesaktiviteter samt udvikling af nye metoder for genanvendelse af byggeaffald. Det er Ordregivers forventning, at der i løbet af dialogen med de udvalgte ansøgere/konsortier vil ske en synliggørelse af skjulte potentialer inden for genanvendelse af byggeaffald, ligesom nye metoder og forretningsmodeller vil blive kortlagt i dialogen mellem Ordregiver og de udvalgte ansøgere/konsortier. Dialogen vil resultere i Ordregivers fastlæggelse af de specifikationer, som skal danne grundlag for tilbudsgivningen og de udvalgte ansøgere/konsortiers afgivelse af endeligt tilbud, herunder tilbudsgivernes udvikling af nye metoder for genanvendelse af byggeaffald.

Ordregiver har i samarbejdet med CLEAN identificeret følgende 3 særlige udfordringer og innovationskriterier, som de udvalgte ansøgere/konsortier skal fokusere på at løse under udbuddet for at styrke kvaliteten i genanvendelse af byggeaffald:

1) Kortlægning: Hvorledes kan en bygnings ressourcepotentiale kortlægges med henblik på genanvendelse?

2) Nedrivning: Hvorledes gennemføres en nedrivning med henblik på størst mulig genanvendelse?

3) Genanvendelse: Hvordan sikres genanvendelsen af byggeaffaldet med så høj grad af lokal genanvendelse som muligt?

Ordregivers indledende overvejelser om indholdet af disse udfordringer er nærmere beskrevet i prækvalifikationsmaterialet. Udviklingen af mulige løsninger til udfordringerne vil ske i dialogen mellem Ordregiver og de prækvalificerede ansøgere/konsortier under dialogfasen. Der vil igennem hele projektet være et gennemgående fokus på innovation i opgaveløsningen.

Download full details as .pdf
The Buyer:
Bovia
CPV Code(s):
71000000 - Architectural, construction, engineering and inspection services
90500000 - Refuse and waste related services