Indkøb af to stk. 1 000 kW havvandsvarmepumper (vand/vand) til forsøgsopstilling. Forsøget går ud på at genindvinde varme fra havvandet i Aarhus Havn, med havvandet som medie, samt faseskift til is ved lave temperaturer.
AffaldVarme Aarhus (AVA) deltager i et konkret forskningssamarbejde med Johnson Control Køleteknik Denmark og Teknologisk Institut omkring udvikling af en ny type fjernvarmeproduktion via havvandsvarmepumper. Forsøget går ud på at genindvinde varme fra havvandet i Aarhus Havn, med havvandet som medie, samt faseskift til is ved lave temperaturer. Til dette formål indkøbes iht. forsyningsvirksomhedsdirektivets Artikel 50 to stk. havvandsvarmepumper fra Johnson Control på hver 1 000 kW for at undersøge teknologien, videreudvikle den og indhøste yderligere erfaringer. Prototype installationen skal undersøge om man ved en opskalering kan producere fjernvarme på markedsmæssige vilkår.