FIKM udbyder på vegne af Horsens Kommune et dynamisk indkøbssystem for plastposer til mad- og tekstilaffald. Det fremgår af udbudsbetingelserne hvilke poser der efterspørges. Det dynamiske indkøbssystem indeholder to kategorier (angivet som delaftaler i bekendtgørelsen). En ansøger kan vælge at anmode om optagelse i en eller begge kategorier og optagelsen vil ske seperat. Der gøres opmærksom på, at den eneste forskel der på de to kategorier er tildelingskriteriet. Derfor opfordres ansøgere til at søge om optag i begge kategorier. Se mere herom i udbudsbetingelserne. Det forventes, at der vil indkøbes poser der dækker et årligt forbrug for Horsens Kommune, således at de konkrete indkøb forventligt vil forekomme årligt.
Systemet indeholder to indkøbskategorier kategori 1 og kategori 2. Begge kategorier omfatter anskaffelse af plastposer til mad- og tekstilaffald. Den sortimentsmæssige genstand er således identisk for systemets to kategorier, men adskiller sig ved at opfylde forskelige indkøbsbehov, som viser sig ved forskellige tildelingskriterier.
For kategori 1 vil det økomomisk mest fordelagtige tilbud identificeres på baggrund af tildelingskriteriet "Pris". Der foretages således en tilbudsevaluering på baggrund af de årlige priser, der er forbundet med indkøb af plastposer til mad- og tekstilaffald for Horsens Kommune.