Kontrakten vedrører udvikling, vedligeholdelse og drift af telemedicinske løsninger til medarbejdere og borgere i første omgang til KOL- og hjerteområdet. Kontrakten kan udvides til at omfatte øvrige sygdomsområder med samme/ensartede forretningsbehov, der monitoreringsmæssigt ligner behovet, som udvikles til KOL- og hjerteområdet.
Anskaffelse og udvikling af it-løsningen foretages af en projektorganisation, FUT (Fælles Udvikling af Telemedicin). FUT-projektet har tilvejebragt en telemedicinsk infrastruktur, hvorpå telemedicinske løsninger skal bygges og udrulles i landsdelsprogrammerne.
Kontrakten udbydes og indgås af Region Midtjylland på vegne af samtlige kommuner og regioner i Danmark.
Kontrakten vedrører udvikling, vedligeholdelse og drift af telemedicinske løsninger til medarbejdere og borgere i første omgang til KOL- og hjerteområdet. Kontrakten kan inden for de udbudsretlige rammer for ændringer af kontrakter udvides til at omfatte øvrige sygdomsområder med samme/ensartede forretningsbehov, der monitoreringsmæssigt ligner behovet, som udvikles til KOL- og hjerteområdet.
Anskaffelse og udvikling af it-løsningen foretages af en projektorganisation, FUT (Fælles Udvikling af Telemedicin). FUT-projektet har tilvejebragt en telemedicinsk infrastruktur, hvorpå telemedicinske løsninger skal bygges og udrulles i landsdelsprogrammerne.
Kontrakten udbydes og indgås af Region Midtjylland på vegne af samtlige kommuner og regioner i Danmark.
Udviklingen af løsningerne forventes at tage 10-12 måneder, hvorefter leverandøren er ansvarlig for drift og vedligehold. Aftale om drift og vedligehold er tidsubegrænset, men kan opsiges af leverandøren med et skriftligt varsel på 12 måneder til den første i en måned, dog tidligst til udløb 4 år efter overtagelsesdagen. Ordregiver kan med et skriftligt varsel på 6 måneder til den første i en måned opsige vedligeholdelses- og driftsaftalen, dog tidligst til udløb 1 år efter overtagelsesdagen. Den i udbudsbekendtgørelsen pkt. II.2.7 angivne periode kan således være længere, hvis drift- og vedligeholdelsesordningen ikke opsiges af nogle af parterne, ligesom den kan være kortere, hvis drift- og vedligeholdelsesordningen opsiges af ordregiver tidligere end til udløb 4 år efter overtagelsesdagen.