Nordfløjen er en del af det samlede »Det Nye Rigshospital, Kvalitetsfondsprojekt«. Byggefeltet er beliggende i Rigshospitalets periferi mod Blegdamsvej og Frederik V's Vej. På byggefelt ligger nu 2 selvstændige bygninger, der huser Administration, patienthotel og ambulatorier. Begge bygninger nedrives under anden entreprise. Nordfløjen opføres i 8 etager mod vest nedtrappende til 3 etager mod øst ved Blegdamsvej og en kælderetage. Der etableres desuden tunnelforbindelse fra Centralkomplekset til Nordfløjen.
Nordfløjen etableres som en kompakt enhed med stor nærhed mellem funktionerne. Bygningsvolumenerne er inddelt i afsnit, der vinkles mod hinanden i en »zig-zag« struktur, disponeret i 7 længer.
Bygningens basis består af stueetagen med indgange fra både Frederik V's Vej og fra forpladsen mod det eksisterende hospital. De 3 nederste etager danner tilsammen basis under fordelingsetagen med forbindelsesgang til Centralkomplekset og udadvendte funktioner som uddannelse og ambulatorier.
De øverste etager indeholder sengeafsnit og ambulatorier, der i den foldede struktur sikrer korte afstande på tværs i form af den tværgående fordelingsakse, som knytter enhederne sammen.
Byggeriet skal forberedes for evt. senere tilbygning i form af fase 2.
Bruttoarealet er ca. 54 700 m², heraf udgør kælder ca. 6 000 m². Bruttoarealer er opmålt iht. til BR regler. Atrium er ikke medregnet.
Bygningen opføres i bygningsklasse 2015.
Forventet byggeopstart 2. halvår 2014.
Udførelsesperioden forventes at være 37 mdr. I den forbindelse skal byggeriet udføres mens Rigshospitalet er i drift og hvor byggepladsens beliggenhed er i tæt forbindelse med hospitalets traumegård. Dette medfører at udførelsen af Nordfløjen ikke må hindre ambulancekørsel til traumecenter og at byggepladsens arealer er begrænset.
Byggeriet udbydes i 7 delaftaler: ændret til 4 ved ændringsbekendtgørelse
Storentreprise S0 — Byggeplads
Byggepladetablering, drift og logistik
Storentreprise S1 — Råhus
Jordarbejder
Kloakarbejder
Betonarbejder
Betonelementleverance og montering
Spændarmering
Stålarbejder
Tagdækningsarbejder
Afløbsarbejder i jord
Storentreprise S2 — Facader. Udgået. Ny bekendtgørelse
Storentreprise S3 — Aptering. Udgået. Ny bekendtgørelse
Storentreprise S4 — Teknik, VVS
VVS-arbejder inkl. sprinkler, køl og medicinsk trykluft
Ventilationsarbejder
Storentreprise S5 — Teknik, EL
EL-arbejder inkl. BMS/CTS-anlæg (bygningsautomatik)
Elevatorer
Sikringsanlæg
Solcelleanlæg
Storentreprise S6 — Landskab og terræn. Udgået. Afventer.