Ovennævnte udbud af rengøring gennemføres af Servicemægleren A/S på vegne af Aarhus Business College.
Opgaven omfatter rengøring af uddannelsesfaciliteter (undervisnings- og administrationslokaler m.m.) hos Aarhus Business College — i alt ca. 27 300 m² — beliggende på følgende adresser:
· Sønderhøj 28, 8260 Viby J: ca. 6 700 m²
· Vejlby Centervej 50, 8240 Risskov: ca. 6 200 m²
· Olof Palmes Allé 39, 8200 Aarhus N: ca. 4 500 m²
· Viemosevej 1, 8260 Viby J.: ca. 7 600 m²
· Sønderhøj 9, 8260 Viby J. (Option): ca. 2 300 m².
Opgaven er ikke opdelt i delaftaler.
Tryk her http://permalink.mercell.com/65832166.aspx
Arbejdsklausuler:
Ordregiver ønsker, med henvisning til ILO-konvention nr. 94 vedrørende løn- og ansættelsesforhold, at sikre gode vilkår for medarbejderne hos leverandøren af de udbudte ydelser. Leverandøren forpligter sig derfor til at sikre, at de ansatte, som leverandøren beskæftiger med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, som i henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres.
Alt personale skal inden arbejdets påbegyndelse have modtaget ansættelsesbevis i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Alt personale (bosiddende udenfor EU) skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Leverandøren indestår for, at der til skattemyndighederne sker indberetning af løn samt foretages indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, efter de regler, der i Danmark eller andre lande påhviler arbejdsgiveren i forbindelse med det udførte arbejde.
Leverandøren skal på Ordregivers skriftlige forlangende, med et varsel på 5 arbejdsdage, fremlægge dokumentation for, at det af leverandørens personale, der er beskæftiget med nærværende opgave, har modtaget ansættelsesbevis og har gyldig opholds- og arbejdstilladelse.
Leverandøren er forpligtet til, indenfor 5 arbejdsdage efter skriftlig anmodning, at udlevere et udtræk pr. medarbejder fra E-indkomst med en oversigt over leverandørens indberettede A-skat og A-indkomst for det pågældende personale. For personale, hvor oplysningerne indberettes til andre landes skattemyndigheder, skal udleveres tilsvarende oplysninger indenfor 10 arbejdsdage efter skriftlig anmodning.
Uvildig kvalitetsvurdering:
Ordregiver forbeholder sig ret til at få en stikprøvevis og behovsbetonet kontrol udført af en fagligt kompetent 3. mand hele kontraktperioden, i dette tilfælde Servicemægleren A/S.
Kvalitetskontrol forestås af en fagligt kompetent ekstern 3. mand hyret af Ordregiver og vil ske ved et nærmere bestemt antal uanmeldte besøg på adressen i løbet af et år, med efterfølgende kvalitetsbedømmelse. 3. mand agerer på vegne af Ordregiver og leverandøren skal således respektere eventuelle krav, som 3. mand måtte fremsætte på vegne af Ordregiver.
Ved karakterer på 3 eller derunder (på en skala fra 1 til 6) for en enhed eller dele heraf udløses den konsekvens, at leverandøren skal godskrive Ordregiver en procentdel af den aktuelle månedlige kontraktsum for den pågældende enhed eller dele heraf. Satserne er som følger:
· 3-tal = 15 % af det månedlige vederlag
· 2-tal = 20 % af det månedlige vederlag
· 1-tal = 25 % af det månedlige vederlag.
Såfremt der ved to på hinanden følgende kvalitetskontroller gives karakterer på 3 eller derunder, udløses den konsekvens, at leverandøren skal godskrive Ordregiver dobbelte bod af den sidst afgivne karakter.
Stilles der i en kvalitetskontrol krav om en kreditnota for et område eller dele heraf, er det leverandørens ansvar at udspecificere beregningen af kreditnotaen, således at det tydeligt fremgår, hvorledes kreditnotaens beløb er beregnet. Eventuelle kreditnotaer på delområder skal beregnes efter m² samt den gennemsnitlige m²-pris pr. måned. Kreditnotaens størrelse (beløb) skal således beregnes som følger:
· m² i det omfattede område gange den gennemsnitlige pris pr. m² pr. måned gange bodens procentvice størrelse.
Såfremt der ikke kan måles på antal m², skal følgende formel anvendes (eksempelvis ved periodisk rengøring):
· Den afsatte tid pr. måned gange den gennemsnitlige timepris (fra tilbudsafgivelsen) gange bodens procentvice størrelse.
Beregningen fremsendes til Ordregiver i forbindelse med fremsendelsen af den pågældende kreditnota.